Krise på vestkysten: Forsmåede klubikoner, bandlyste rundstykker og fejlkøb til mange millioner
Efter en optur skulle Esbjerg fB være fast tophold, men nu kæmper klubben for overlevelse både sportsligt og økonomisk. Inden vestjydernes fredagskamp mod AaB besvarer Jyllands-Posten fem af de vigtigste spørgsmål.
1 Hvor slemt står det egentlig til i Esbjerg fB?
Det er vigtigt at kigge både på det sportslige og det ledelsesmæssige.
Vi tager formen på banen først, da resultaterne helt uundgåeligt får mest opmærksomhed. Inden aftenens kamp mod AaB kan esbjergenserne glæde sig over, at en sejr vil skabe kontakt med de øvrige bundhold i superligaen, men problemet er, at det netop nu er utroligt svært at se Esbjerg holde i 90 minutter og besejre et andet superligahold.
I flere af de seneste kampe kunne holdet faktisk ret beset sagtens have fået flere end det ene opnåede point, men manglende selvtillid, manglende kommunikation og horrible fejl på det personlige plan koster igen og igen.
Selv i mandagens afklapsning på 2-6 mod AGF gik vestjyderne til pause foran 2-1, inden det hele kollapsede i et kollektivs kollektive sammenbrud, og det fører os naturligt over til klubbens chefer.
Også på ledelsesplan har den seneste tid været præget af så store udskiftninger og store sammenstød, at Esbjerg fB som institution skal passe ikke at synke.
2 Hvordan kan det være så skidt så kort tid efter Europa League-eventyret i 2013?
Medvinden og de mange millioner fik ledelsen til at drømme om en fast plads i superligaens top seks og jævnlig deltagelse i de europæiske klubturneringer, men klubben er blevet ramt af egen succes.
Spillere af egen avl som Kian Hansen, brødrene Ankersen og Jonas Knudsen fik smag på mere, men de mange transfermillioner blev soldet væk på eksempelvis Michael Jacobsen, der var mindst dobbelt så løntung som Kian Hansen, men kun det halve værd.
Ikke blot indfriede de færreste nyindkøb forventningerne, modsat de lokale knægte havde de ikke de store følelser for EfB-logoet, så modgangen affødte ikke trods, men resignation og ligegyldighed.
Træner Niels Frederiksen forsøgte at arbejde langsigtet, men blev sparket ud i efteråret 2015 efter endnu en lunken sæsonåbning.
Ind kom Jonas Dal, mirakelmageren fra Hobro, der uheldigvis hurtigt viste sig at være løbet tør for trylledrik. I stedet viste den unge træner sig at være fagligt udfordret og mistede opbakningen i truppen, som gik død i overlevelsesture og prædikener om fællesskabets kraft og til sidst fik ham fyret, fordi han ikke kunne levere det nødvendige indhold rent taktisk og træningsmæssigt.
3 Hvorfor har spillerne så ikke præsteret bedre, da Dal var blevet fjernet?
Spillerne har ingen grund til at kigge andre steder end i spejlet, når der netop nu skal findes forklaringer på tingenes tilstand.
Hele vejen fra mål til angreb leverer nøglespillere skuffelse efter skuffelse.
Jeppe Højbjerg blev kåret som Årets U21-talent i dansk fodbold, blev spået en stor fremtid og stod over for Neymar til OL, og opturen fik ham i sommer til internt at lufte tanker om udlandet eller en klækkelig lønforhøjelse for at blive.
Ingen af delene gik i opfyldelse, og siden har den unge målmand erfaret, at han endnu langt fra er udlært. Blandt respektable præstationer har han til tider haft svært ved at stille sig i vejen for selve de mest harmløse afslutninger, og usikkerheden har forplantet sig til forsvaret, der både i udtryk og samarbejde minder mere om dilettant end det Kgl. Teater.
Apropos skuespil. Efter sin hjemkomst fra belgisk fodbold var Jesper Jørgensen tiltænkt en hovedrolle, men midtbanemandens aftryk til både træning og kamp har været så bedrøveligt, at han er frosset helt ud af holdet og nu også skuffer ved at se stort på den oplagte opgave som kulturbærer og i stedet bidrager til den opgivende, pessimistiske stemning.
Længere fremme er fraværet af en profil den store hovedpine, da angriberen Elvis Manu i sidste øjeblikke alligevel ikke fik lov at skifte fra Championship-klubben Brighton.
Inden transfervinduets lukning havde Esbjerg ikke tid til at få kort en anden i stilling og har fremstået ualmindeligt ufarlige.
4 Colin Todd er vel mand for at vende skuden?
Både og.
Den tidligere Randers-chef er kendt som en hård nyser, der har opnået fine resultater med sin kompromisløse stil, men det har været umuligt at overse, at han har fraveget en britisk træners æresprincip om at holde sig fra at tilsvine sine spillere offentligt.
Kritik afleverer en træner i omklædningsrummet, inden han stiller sig ud og tager de værste kugler fra pressen, men på det seneste har Colin Todd i kraftige vendinger beskyldt spillerne for både at mangle klasse og mandsmod.
Det tolkes interne som afmagt og pres, og også på andre punkter er meningerne delte omkring ham.
I Esbjerg famler alle efter en udvej og føler, at hans hang til at gøre som altid og tage 99 ud af 100 beslutninger selv er hæmmende i den fælles jagt på en udvej.
Assisterende trænere, fysiske eksperter og behandlere har oplevet deres indflydelse blive begrænset, da indspark til træningsplanlægning og mulige udskiftninger er så godt som uønsket, og et moderne arbejdsredskab som videoanalyse benytter Colin Todd sig ikke af.
Afskaffet er også det ellers så obligatoriske mandagsmøde, hvor weekenden og den kommende uge blev diskuteret over en kop kaffe og et rundstykke.
Kritikere af fortiden anfører omvendt, at et opgør med den slags vaner og også med kammerateriet mellem de mest centrale personer var nødvendigt for at bringe klubben fremad.
Med på missionen er Ted van Leeuwen, den nyansatte sportsdirektør, der ligesom Todd har stor erfaring og sine meningers mod.
Finder de to ind i et samarbejde, kan det blive godt. Ramler de stødtænderne sammen i et magtopgør, kan det blive rigtigt grimt.
5 Hvor skal EfB finde lys midt i al mørket?
Egenkapitalen er begrænset, første halvår endte i et underskud på 13,3 mio. kr, så Ted van Leeuwen skal trække på sit efter sigende store netværk og finde billige, transferfrie eller lejespillere, der har gnist og kaliber til at trække de nuværende EfB’ere med ud af sumpen. Den største optimisme er derfor knyttet til den nye struktur med kun én nedrykker og et slutspil, der giver de fortabte en chance for frelse.
Opnås den, kan det være, at selv Colin Todd vil fejre triumfen med en kop kaffe og et rundstykke.