Brøndby genfandt den europæiske magi
Brøndby fuldendte en magisk dansk aften i Europa ved at levere det største, europæiske resultat i klubben i 12 år med en 3-1-sejr over Hertha Berlin.
Der findes forskellige former for stadionjubel.
Der er den tvungne jubel. Det er den, man hører, når FC København en dag i juli scorer til 3-0 mod Lyngby i Parken. Den reserverede, inden man tager endnu en bid af en pølse eller en slurk af en bajer og taler videre om sit nye sommerhus med sidekammeraten. Et lille råb, klap, klap og videre i teksten. Baggrundsstøj.
Så er der den forløsende jubel. Den hører man gerne på Aarhus Stadion, når AGF igen har tabt tre kampe i træk og dernæst kommer foran mod et eller andet hold. Puha-jublen kunne man kalde den. Vi lever igen.
Der er den glade jubel. Den hører man ofte. En glæde over en scoring til sit hold. Den opleves ofte overalt. Det suppleres gerne af et håndslag med sidekammeraten. Måske endda en krammer. Det var det, vi kom for.
Og så er der den sidste form for jubel. Den utrolige. Det-kan-da-ikke-passe-jublen. Det er den, som bliver ved og ved og ved. Hvor fans først skriger deres lunger ud en gang, før de tager luft ind og råber videre, mens de vælter rundt i hinanden. Den er sjælden. Den kommer kun, når noget er for godt til at være sandt. Noget man som stadiongænger kan leve på i ugevis. Som da FC København scorede mod FC Barcelona eller AaB mod Celtic i Champions League. Den efterfølges af insisterende sang og råb, mens modstanderholdets fans bliver helt stille. For de fatter det jo heller ikke!
Denne jubel oplevede man utrolige tre gange på Brøndby Stadion denne torsdag i løbet af en af de oplevelser, som denne klubs selvforståelse er opbygget omkring. En rigtig europæisk aften. Havde man glemt det, blev man mindet om, hvad dette stadion, dette publikum kan på de bedste af alle aftener for Brøndby fans.
På grund af ståpladserne på den nedre del af Sydsiden var de mest inkarnerede tilhængere flyttet oven på. De vildeste stod forrest i midten. Efter hver af Teemu Pukkis tre scoringer frygtede man, at en eller to af dem ville dratte ud over rækværket og lande på betonen 10-15 meter længere nede. De blev simpelthen angrebet bagfra af deres kammerater i en rus. Alle som en var de i et lille minut midt i det-kan-ikke-passe-jublen. Det var så vildt, at det gyngede i bordene på pressepladserne på Brøndby Stadion, og man skulle være en kold skid, hvis ikke hårene strittede på armene efter især Pukkis første og tredje mål.
Årsagen til alt dette var, at Brøndbys fodboldhold denne torsdag aften mod Hertha Berlin leverede en af den slags mandige præstationer, som man har manglet fra dette Brøndby-hold i det seneste årti. De sloges, løb og pressede vildt mod det langt dyrere og formodet bedre hold fra Bundesligaen.
Brøndby leverede en jætte, kollektiv præstation, og det rakte sørme til at gå videre med en 3-1-sejr i Danmark og 3-2 samlet. Dermed leverede Brøndby den største europæiske præstation i klubben i mere end 10 år. Ikke siden Brøndby slog Schalke 04 ud af Uefa Cup’en i 2004 har Brøndby leveret noget som dette.
Engang kunne Teemu Pukki ikke bruges i Schalke 04, men dette var den største aften i hans karriere med tre scoringer. Han gjorde sig udødelig i Brøndby med denne præstation, hvis man ellers kan det.
Efter finnens scoring til 3-1 var det overlevelse for Brøndby i store dele af en halv time. Berlin vadede i chancer, men målmand Frederik Rønnow var sublim. Det burde faktisk ikke være gået godt for Brøndby, men det gjorde det. Tyskerne blev helt tavse, mens de nok stadigvæk gynger på den københavnske vestegn.