Glen Riddersholm går efter top seks i AGF

Piratbukser, bare tæer i et par espadrillos fra det amerikanske mærke Toms og en t-shirt. AGF-træner Glen Riddersholm er hoppet i ferieklunset på sidste arbejdsdag, da spillerne lige skal slutte sæsonen af med en bip-test i Arenaen i Aarhus. Tilmed på en af årets varmeste dage.

Det er holdets fysiske trænere og fysioterapeuter, der guider spillerne igennem den udmarvende løbetest, hvor det på ny viser sig, at unge Oskar Buur er den mest udholdende.

Oppe på tilskuerpladserne kigger Glen Riddersholm på, han tænker tilbage på sit første halvår som AGF-chef og ser frem mod, hvad det er, AGF skal gøre bedre.

»Vi er gået fra trin et. Nu skal vi arbejde på at gå op på næste trin. Da handler det faktisk om at gå tilbage og samle op på det, vi indledte med i vinter. Hvis vi skal beherske det, er vi nødt til at repetere,« siger Glen Riddersholm, som i de seneste måneder ikke har haft særlig meget tid til at arbejde intensivt med sit hold på grund af et komprimeret kampprogram, som AGF gjorde yderligere tæt ved at nå helt i pokalfinalen.

»Det vil skabe usikkerhed, hvis vi hele tiden tager hul på noget nyt. Så bliver det for kortsigtet. Skal vi skabe et hold med stabilitet og et højt bundniveau, er vi nødt til at tage det lange seje træk. Vi skal tilbage og fange noget af det, der har givet os en god udvikling i foråret. Og så skal vi selvfølgelig forfine vores presspil, vores afslutningsspil og jeg kunne også godt tænke mig, at vi bliver dygtigere til at etablere spillet på den sidste tredjedel med flere afleveringer, så vi kan fastholde spillet i længere passager,« forklarer han.

Tilbage til udgangspunktet

Et andet aspekt er, at der kommer nye spillere ind i løbet af de kommende uger, så derfor er AGF’erne nødt til at gå tilbage til udgangspunktet for at få alle med. For målet for den kommende sæson er ambitiøst, nemlig en del af top seks, så AGF kommer i slutspillet.

»Hvis vi skulle springe nogle af trinnene over, skal vi kunne agere mere slagkraftigt, kunne købe fem-seks topspillere ind. Så kunne vi købe os til så stor kvalitet, at vi nærmest kunne flytte overliggeren til forventningerne til holdet, men også sige, at vi var mere top fire end top seks. Men der er vi ikke.«

Økonomien sætter begrænsninger, når det gælder de sportslige ambitioner, sådan er det det i de fleste klubber. Så for AGF drejer det sig om en mere langsommelig opbygning af noget substantielt. Det sker med små skridt fra halvsæson til halvsæson.

»Vores indkøb i januars transfervindue var stærkt. Det var ramt spot-on med Niklas Backman, Morten ”Duncan” Rasmussen og Jens Stage, og kan vi igen ramme så præcist i dette vindue, så udvikler vi noget, der gør, at vi hele tiden tager det rigtige skridt. Så er vi på vej mod kontinuitet og stabilitet.«

Allerede nu har AGF hentet en målmand i skikkelse af serberen Aleksandar Jovanovic og angriberen Kasper Junker fra Randers FC.

»Vi må ikke lave fejl i rekrutteringen. Så hellere finde de rette i stedet for bare at skyde løs til højre og venstre. Vi skal ikke blot have folk ind for bare at supplere op. Vi er nødt til at have is i maven. Også selv om vi sætter os selv under pres for at nå i top seks. Der er ingen genveje. Vi prøver at balancere, og vi har tiltro til, at det kan lade sig gøre.«

Da AGF ansatte den nye målmand, måtte sportschef Jens Andersson bruge over en uge på at få den handel på plads. Det siger lidt om AGF’s plads i fødekæden: Der skal virkelig arbejdes for at få spillere til AGF.

Men er det i det hele taget realistisk, at AGF kan spille med om en plads blandt de seks bedste hold i den kommende sæson?

»Jeg håber, at spillerne har fornemmet, at ved at være vedholdende og arbejde med mere fokus i kampene, så bliver de belønnet med sejre. Det snit på to point, vi sluttede sæsonen af med, er jo et snit, der automatisk kvalificerer os til top seks. Kan vi finde den stabilitet over 26 kampe, så ender vi i top seks. Men vi skal hele tiden huske, at vi skal have et fundament at hvile på. For ellers vil alt det, vi har bygget op, falde væk. Det kan vi ikke risikere,« påpeger Glen Riddersholm.

Et fælles projekt

AGF-træneren er i øjeblikket fokuseret på, at AGF er et fælles projekt. For klubben, byen og klubbens tilhængere.

»Vi kan ikke gøre det alene. Vi vil gerne være troværdige, og så er vi nødt til at appellere til, at det er et fælles projekt. Fællesskabet var et vigtigt begreb i gamle dages AGF, da der var en vinderkultur. Skal vi gøre det igen, skal vi signalere til det, som i bund og grund måske er AGF: det hårde arbejde, de tydelige værdier. Det er jeg meget bevidst om, at vi ikke kan håndtere alene,« forklarer AGF-træneren.

Han mener ikke, at holdet alene kan bære det åg, der ligger på dets skuldre. For det tager tid at udvikle en ny kultur.

For nylig holdt den sportslige afdeling afslutningsfest, men allerede i januar planlagde han med sin trænerstab, at festen skulle være for alle ansatte lige fra banemænd, de ansatte i administrationen med deres familier og spillerstaben, til den sportslige stab.

»Alle har en vigtig rolle at spille, og gør vi alle det, så får vi fælles succes. Nogle vil skrive, at det er Jens Andersson, Jacob Nielsens og Glen Riddersholms projekt, men alle skal have en del af æren, hvis vi en dag står og har noget ære at dele. Men det kræver meget hårdt arbejde. Det kommer ikke af sig selv. Den ydmyghed skal vi have,« siger Glen Riddersholm, inden han iført sine nyindkøbte espadrillos trisser på ferie.