Begyndelsen
Drengen Daniel Agger blev hærdet af arv og miljø i Hvidovre. Det skabte et temperament, som længe var et problem, samt en selvbevidst ung mand, der som teenager sagde nej til at blive Brøndbys bedst lønnede spiller.
Det er en forvirrende tid, når drenge skal blive til mænd. Fysisk sker der alt muligt i puberteten, og mentalt er man skrøbelig, mens man forsøger at være en helvedes fyr. Da kan en enkelt oplevelse sætte sig og efterfølgende brænde sig fast som et evigt minde om, hvorfor tingene gik, som de gik.
Især hvis ens store forbillede er involveret.
Sådan en…