De danske medier jubler sammen med FC Midtjylland efter sejren på 3-1 over Club Brügge
FC Midtjylland gjorde det, som ingen andre danske hold i sidste sæson kunne. De slog Club Brügge, og de danske sportssider er fyldt med rosende ord og respekt.
»Sød hævn,« »Mirakuløse Midtjylland,« og »FCM i ekstase.«
De danske sportssider har dagen derpå de store ord fremme i deres spalter efter torsdagens danske fodboldtriumf, hvor de danske mestre fra FC Midtjylland tog til Belgien i gruppespillet i Europa Legaue og vandt med 3-1 efter en imponerende holdindsats.
I BT hygger man sig over, at FC Midtjylland med den overbevisende sejr sagde tak for sidst til det belgiske hold, som i sidste sæson var stærkt belastende for dansk klubfodbold, da både FCK, AaB og Brøndby fik klø med en samlet målscore på 16-2.
Med rubrikken: »Vild dansk triumf i Belgien: FCM nedlagde frygtede Club Brügge,« skriver avisen, at FC Midtjylland gjorde det, som AaB, Brøndby og FCK ikke kunne. Med 3-1-sejren over Club Brügge fortsætter midtjyderne deres forrygende europæiske form.
Hos Tipsbladet bliver der med overskriften »Danskerdræberne blev dræbt« sat en stor streg under, at FC Midtjylland stensikkert slog Club Brügge.
Blandt andet skriver bladet, at først var det Premier League-klubben Southampton, dernæst polske Legia og nu er det de såkaldte "Danskerdræbere" fra Club Brügge, der fik en tur med ørene i maskinen mod FCM.
Hos sportskollegerne hos Ekstra Bladet er der verbale krammere til midtjyderne, og avisen nød forestillingen i Bruxelles:
»Det var svært ikke at sidde og knibe sig i armen over at se et dansk hold i fuld færd med at skille Brügge ad,« står der blandt andet i spalterne.
I sin kommentar i samme avis konkluderer sportsredaktøren, at FC Midtjylland-spillerne i den grad var indstillet på at genrejse respekten for dansk fodbold og lige få vasket de mange Brügge-pletter af.
Hos Politiken er sportsredaktøren også brændt varm på FC Midtjyllands storslåede præstation, og vurderingen er, at holdet har indtaget rollen som dansk fodbolds flagskib på den europæiske scene.
Til forskel fra de mange positive anmeldelser, så er stemningen i de belgiske medier gode grunde langt mere trykket, og Club Brügge får prygl af pressen.
»Inspirationsløse Club Brügge fik røvfuld i Europa,« skriver Demorgen.be, mens Het Nieuwsblad konkludererr, at det var den mest elendige torsdag i mange år og skriver videre, at det var en smertefuld aften, hvor Club Brügge tabte til Midtjylland i egen hule.
Som det fremgår af dette indslag på avisen twitterprofil pegede pilen på triste miner hos et par af spillerne hos Club Brügge:
Midtjyderne ligger med sejren på andenpladsen i gruppen, som føres af Napoli. De to hold skal i næste runde, som er den 22. oktober, møde hinanden i Herning, og hvis de danske mestre fortsætter sin sejrsstime mod det italienske mandskab, er holdet så godt som klar til de afgørende kampe i Europa League.