»Måske var min krop ikke helt klar«

Emil Nielsen er fra Sjælland, men udtaler spillet som en fra Aarhus: »Min krop skriger på at komme ud at træne. Jeg er jo fo’boldspiller.«

For en uge siden hentede AGF den unge angriber til Aarhus på en lejeaftale for resten af sæsonen, men der var lige den hage ved aftalen, at Emil Nielsen just var blevet opereret for sportsbrok. Ikke et voldsomt indgreb, men alligevel noget, der tager lidt tid at komme sig over. Der skal genoptrænes.

Så det gør Emil Nielsen, mens hans nye holdkammerater løber og springer på græs på klubbens anlæg. Da Emil Nielsen mødte ind på arbejde mandag morgen, forsøgte han at overbevise klubbens sundhedssektor om, at han var parat til at trække i fodboldstøvlerne og træne med bold.

»Så sagde fysioterapeuterne, at jeg lige skulle tage det roligt. De er gode til at bygge mig 100 procent op, og det er det smarteste. Jeg skal også have bygget lidt form på, men jeg håber på, at det snart sker. Måske går der halvanden uge, måske to. Det bliver ikke længere end det. Jeg vil gerne ud at vise drengene, at der er en grund til, at jeg er kommet hertil. Så jeg kribler efter at spille. Jeg glæder mig som en gal,« siger Emil Nielsen.

I januar byttede han deltidstjansen som fodboldspiller i 1. divisionsklubben FC Roskilde ud med en tilværelse som fuldtidsprofessionel i Rosenborg i Norge. Godt et halvt år senere står han i AGF.

To daglige træninger

»Jeg kom til en af Nordens største klubber. Vi trænede to gange om dagen. Der skete nok det, at jeg blev kastet for hurtigt ud i det. Klubben prøvede at dosere det for mig, men måske har jeg trænet for hårdt. Det kan være, at min krop ikke var klar til det. Min krop var måske ikke helt klar til fuldtidsfodbold. Det er også derfor, at vi passer godt på nu, så det samme ikke sker i AGF,« forklarer angriberen.

Danskeren havde i Roskilde imponeret. Både i 2. division og i 1. division plaffede han mål ind, og det affødte interesse i Trondheim, der i forvejen havde succes med danske spillere som Mike Jensen og Tobias Mikkelsen.

Emil Nielsen har ikke fortrudt, at han tog springet fra den næstbedste danske række til Tippeligaens største klub.

»Det er altid nemt at være bagklog. En gang imellem må man tage en chance. Jeg vil ikke sige, jeg har fortrudt. Men måske var springet for stort. Men jeg synes, at jeg til træning sagtens kunne være med. Jeg spillede med om at være i startopstillingen. Så på den måde følte jeg det ikke som et stort spring. Jeg tror bare, jeg var uheldig. At min krop ikke var 100 procent klar til så meget træning.«

Mens han blot nåede at spille med i cirka 10 kampe, så lærte han temmelig meget uden for banen.

Han var nødt til at tackle modgangen alene, da venner og familie var langt væk.

»Jeg synes, jeg har lært rigtig meget om mig selv. Især da jeg ikke kunne spille og savnede familien. Så fandt jeg ud af, at jeg ville gøre endnu mere for at slå igennem som professionel fodboldspiller,« siger han.

Da Rosenborg ansatte endnu en kantspiller, kunne Emil Nielsen godt se, at der var yderligere et stykke vej til mere fast spilletid. Derfor valgte han at sige ja til AGF.

AGF er en ønskeklub

»Jeg har altid ønsket at spille for AGF. Jeg kan huske, at første gang, jeg sad på bænken for Roskilde som 16-årig, var det mod AGF i Aarhus. Her syntes jeg, at stemningen var fed, og det var min første store oplevelse med fodbold. Senere besøgte jeg byen og kunne lide den, og sidste år spillede jeg her med Roskilde. Jeg scorede og lavede en assist mod AGF,« siger Emil Nielsen, der foreløbig har bundet sig til AGF til næste sommer. Som fo’boldspiller.