»Jeg tror bare, at jeg er en lidt mærkelig fodboldspiller«
AGF-kreatøren Kim Aabech får langt bedre plads i Superligaen end i den næstbedste række.
Han var god i 1. division, men kan han levere varen i Superligaen? Kim Aabechs evner på en fodboldbane er blevet diskuteret flittigt blandt eksperterne op til den nye sæson i Superligaen.
Ganske vist sparkede og headede Kim Aabech 17 mål ind for AGF, da den aarhusianske klub returnerede til den bedste liga. Men det var jo i 1. division. Mod svagere modstandere. Superligaen? Vi tillader os at tvivle. Også fordi Kim Aabechs karriere er ganske broget.
Han kender godt alle argumenterne, Kim Aabech. Men de preller af. Her er en mand i balance, han er faldet godt til i Aarhus med kæreste og barn, nummer to på vej, og sportsligt går det godt. Måske lidt bedre end godt endda. I den nye sæson, i den bedste liga, står der Kim Aabech ud for tre mål.
»Jeg føler ikke, jeg har noget at skulle bevise. Jeg er god nok til 1. division, jeg er god nok til Superligaen. Til tider føler jeg, at jeg godt kunne have spillet et andet sted end Superligaen, hvis jeg havde været mere seriøs som ung. Jeg mener, jeg har niveauet til – som minimum – at spille i Superligaen. Og det vil jeg som minimum også blive ved med. Og jeg håber, jeg kan blive ved med at holde AGF i Superligaen. Og indtil videre ser det meget godt ud.«
Bare gamle spillere
Kim Aabech læner sig tilbage i stolen, smiler.
»Vi har fået en fin start. Det gælder også mig. Jeg synes, jeg kan være med. De skeptiske er vel de såkaldte eksperter. Og det er vel bare gamle spillere.«
Igen gavtyvesmilet og et glimt i øjet. Kim Aabech trives som aldrig før, skiftet fra FC Nordsjælland til AGF har vist sig at være det rette.
»Da jeg senest spillede i Superligaen med FC Nordsjælland, gik det fint, men jeg var træt af, at jeg ikke spillede så meget. Det første år under Kasper Hjulmand var jeg næsten fast, jeg scorede også mål, og jeg forventede, at jeg skulle være førsteangriber, da Olafur Kristjánsson kom som ny træner. Men sådan blev det ikke.«
»Jeg ved godt, at der er folk, der stiller spørgsmålstegn ved mig. Om jeg har hovedet med mig: Men det synes jeg, jeg har vist, at jeg har. Jeg viste det i 1. division. Jeg har spillet mange år i 1. division, også med Lyngby, og jeg har altid forsøgt at levere varen. Det synes jeg, at jeg gjorde for AGF i 1. division.«
Nu er det nemmere
Nu hedder det Superligaen. Et skridt op. Et svært et?
»Det er nemmere at spille i Superligaen end i 1. division. Vi får mere plads. Se på Danny Olsen. Han var lidt låst i 1. division, fordi der var så store forventninger til ham. Han skulle ind og afgøre det hele selv. Men der stod 10 mand og ventede på ham. Det samme skete for mig. Kom vi foran, så sprudlede vi, men kom vi bagud mod et kompakt hold som for eksempel Fredericia, blev det svært for os. Og så er det ligegyldigt, om det er 1. division eller Superliga. Når et hold først står dernede i forsvaret, så er det svært at nedbryde,« forklarer AGF’s offensive idemager.
»Tempoet er lige lidt højere. Men jeg tror bare, at jeg er en lidt mærkelig fodboldspiller. Hvis niveauet bliver fem procent bedre, så bliver jeg fem procent bedre. Hvis det bliver 20 procent bedre, så bliver jeg 20 procent bedre. Og hvis det falder 10 procent, så falder jeg også 10 procent. Det spillemæssige niveau mener jeg, at jeg har.«
Langt mere seriøs
På et felt har han skullet stramme sig an.
»Jeg har nok skullet løfte mig mest mentalt. At jeg oppe i hovedet siger, at nu er det sidste chance for mig for at leve som professionel. Engang var jeg ikke seriøs, når det eksempelvis gjaldt kost og søvn. Det er jeg nu, og det har hjulpet mig vildt meget. Som yngre mente jeg, at hvis jeg var bedre end de fleste, kunne jeg tillade mig lidt mere.«