»Vi skal have et bedre selvbillede i AGF«

Udgangen på sæsonen var for Morten Wieghorst personligt knap så fremragende. I træningen før den sidste kamp rev han et korsbånd over. Det gjorde ondt. Nu er hævelsen væk, han kan gå nogenlunde og skal lige have undersøgt, hvor og hvornår en operation skal foretages.

For det skal influere mindst muligt på det arbejde, han er i færd med: At bygge AGF op fra bunden. Med lige så små skridt, som han tager denne dag på parkeringspladsen foran AGF’s klubhus, en rolig dag uden spillere, der er på ferie. Nok om knæskaden. Og 1. division. Videre.

Mandag vender de tilbage til det slidte klubhus og to baner, der er ved at blive lagt om, nu gælder det en ny sæson. Men hvad med den gamle, hvad med Morten Wieghorsts første år, og hvad har været den største udfordring for træneren, der overtog en såret stab af spillere for et år siden?

»AGF havde været igennem et forfærdeligt forår med mange nederlag. Det ændrer man ikke fra den ene dag til den anden, heller ikke selv om modstanden måske er af ringere karakter. Det vidste jeg godt. Det sætter sig i spillerne, i fansene. Det kunne man mærke. Desuden havde vi en del af truppen, som var et andet sted. Og havde været det et stykke tid. Men i realiteten skulle de videre. Det tog lige et stykke tid at få dem videre. Det sætter sit præg på det daglige arbejde. Helt klart.«

Hvordan?

»Der var alt for mange stop i træningen. Fokus blev mistet. Der lå noget i bagagen. Jeg tror, at de prøvede, men der var også noget blandt spillerne, fordi de havde været gennem den periode, de havde været. De problemstillinger tog et stykke tid at få arbejdet med. Nogle blev hjulpet videre, og det var godt. Så var det et nyt spillesystem. Og der kom mange nye til. Den periode var meget hektisk og usikker. Men nu kan vi se tilbage på det, og vi har jo opnået vores sæsonmål. Det er det altoverskyggende. Men den periode var nok den sværeste.«

Hvornår fandt du ud af, at det ikke kunne lykkes at holde dem i klubben?

»Der kommer et punkt, hvor man må sige, at nu er det umuligt. Det måtte jeg erkende. Jeg troede og håbede, at jeg kunne … for jeg synes, at det er gode spillere. Men vi måtte sige: Nu er det slut. Vi arbejdede med dem og med spillestilen i tre-fire uger, inden det stod ret klart for os. Vi var egentlig i gang med turneringen, inden det var helt på plads med alle. Jeg gik ind i det med et åbent sind. Jeg troede faktisk, at jeg kunne være med til at give dem et nyt liv. Ny stil, nye øjne, men det var ikke muligt. Også sådan er fodbold. Så må man gå hver til sit.«

Hvilken fase går AGF ind i nu?

»En meget vigtig fase. Vi har taget det første skridt. Men vi skal være meget bevidste om, at der venter meget hårdt slid. Vi er nødt til at være meget ambitiøse i alt, hvad vi foretager os. Jeg tænker ikke kun på kampene i Superligaen. Jeg tænker på hverdagen og vores rammer, klubhuset, banerne. Det er jo – jeg ved ikke, hvad det rette ord er – men det er i hvert fald på tide, at der bliver gjort noget ved banerne. Man har ladet stå til i så mange år og har accepteret, at man ikke kunne bruge banerne i op til fem-seks måneder om året. Det er for mig en gåde. Men nu er arbejdet begyndt, og det bliver ganske fine baner, vi får. Stadiondebatten går jeg ikke så meget ind i. Men jeg forholder mig til, at vi på det sportslige plan skal have en bedre statistik på hjemmebane. Jeg har kigget på de seneste mange sæsoner. Ser vi på Superligaen, så har der kun været en sæson i de seneste 10 år, hvor man har fået flere point på hjemmebane end på udebane. Det er man nødt til at forholde sig til og finde ud af, hvordan vi gør det bedre.«

Hvad kan det skyldes?

»Jeg tror, at det har noget at gøre med, at AGF har haft svært ved at håndtere forventningerne på hjemmebane. Med et publikum, som har en opfattelse af, at AGF er noget særligt i dansk fodbold. Det er ikke for at nedgøre os selv. Det er ikke min hensigt. Men man bliver nødt til at sige, at vi er et andet sted i dag. Vi har ikke den historie, som man gerne ville have set over de seneste 20 år. Man kan ikke snakke sig til det. Se på Sønderjyske, som har kæmpet med næb og klør. De gør tingene på deres måde. De har spillet i Superligaen en del sæsoner efterhånden. Når sådan et hold kommer til Aarhus, så ved de jo godt, at der er forventninger til hjemmeholdet, og hvis de kan smide lidt grus i maskinen og få fansene og spillerne til at blive usikre, er de kommet et godt stykke vej. Det har AGF haft svært ved at håndtere. Jeg kan godt huske, da jeg stod på den anden side i FC Nordsjælland. Det var præcist det, vi talte om. Det har været tydeligt for enhver.«

Handler den kommende sæson om at finde fodfæste?

»Vi skal være dygtige til at formidle, hvor vi er henne i verden. En form for realisme. Men vi må ikke fjerne glæden og entusiasmen og forventningerne. Men der må ikke være forventninger om, at vi skal præge Superligaen næste sæson. For det kan vi ikke. Vi vil være meget ambitiøse. Vi underspiller ikke. Bestemt ikke. Vi er nødt til at styre det bedre sammen. Men det må ikke forveksles med, at vi smider ambitionerne. For vi vil arbejde vildt hårdt på at komme tilbage til der, vi helst vil være. Men vi skal have et bedre selvbillede, end det har været tilfældet.«

Hvor stor er afstanden til topklubberne?

»Se på de seneste 10-15 år. Kig på placeringer. AGF’s bedste er en femteplads. Det er efterhånden 30 år siden, man vandt mesterskabet. Der er et stykke vej, også rent økonomisk. Men så længe, man er bevidst om det, og man udstikker en retning og holder fast i den, så er der en mulighed. Der er lang vej for os, men der er muligheder i AGF. Hvis vi holder fast, så kan vi arbejde os tilbage. Jeg vil gerne skabe et hold, der bliver kendt for at angribe og er dygtigt til det. Det er også en form for forsvar. Vi skal have bolden, men det skal være for at bygge spillet op. Vi skal spille fremad. Jeg vil hellere spille på modstanderens halvdel end på vores egen. Og jeg vil helst have teknisk stærke spillere. Intelligente spillere. Vi skal gerne spille hurtigt. Det gør man med teknisk gode typer, der ikke skal bruge mange berøringer.«

Har I tid nok inden sæsonstart?

»Nej, det har man aldrig. Der er ikke længe til. Med det antal nye spillere, vi får ind, vil det være en løbende proces. Starten kan være overordentlig vigtig i forhold til hele sæsonen, det ved vi. Så vi skal gøre alt for at forberede os bedst muligt. Der kan blive kampe, hvor vi er nødt til at sætte holdet op på en anden måde. Møder vi et stærkt hold, er udgangspunktet måske et andet. Så må vi bruge andre typer. De nuancer skal vi have med. Men overordnet skal vi angribe. På længere sigt, hvis man vil noget, så er man nødt til at blive dygtig til at angribe. Det handler ikke kun om at blive i Superligaen på længere sigt. Vi skal have højere ambitioner. Engang i fremtiden. Men der kan vi ikke nå til i mine øjne, hvis vi ikke kan dominere kampene med bolden.«