Saksesparksscoring sikrede Barcelona 2-0-sejr

Pedro Rodriguez leverede en smuk saksesparksscoring, da Barcelona besejrede Real Sociedad.

Artiklens øverste billede
FC Barcelona-spilleren Neymar fejrer en scoring mod Real Sociedad.

FC Barcelona har fortsat kurs mod det spanske fodboldmesterskab efter 2-0-sejr lørdag over Real Sociedad på hjemmebane.

Neymar på hovedstød og Pedro Rodriguez på et fantastisk saksespark i slutningen af kampen stod for målene.

Der sad måske lidt træthed i kroppen på Barcelona-stjernerne efter midtugens Champions League-sejr over Bayern München, for publikum på Camp Nou fik ikke mange lækkerier i indledningen.

Som forventet var det hjemmeholdet, der sad på spillet, men den linde strøm af chancer, Barcelona på det seneste har produceret i alle kampe, kom ikke i starten, hvor Neymar misbrugte det bedste tilbud efter ti minutter.

Barcelona begyndte at skabe flere chancer, men Real Sociedad havde held til at holde Primera Divisions førerhold på en god håndfuld muligheder i første halvleg, og ingen af dem blev udnyttet.

Presset mod udeholdets mål blev intensiveret straks fra starten af anden halvleg, og efter fem minutter fik Luis Enriques mandskab endelig skudt hul på en velspillende Geronimo Rulli i Sociedad-målet.

Via en Sociedad-hårtot svævede et indlæg hen til bagstolpen, hvor Neymar stod helt blank og let kunne heade føringen ind.

Noget utraditionelt for Barcelona virkede målet til at gøre dem lidt nervøse. Real Sociedad fik bedre fat, og de normalt så sikre Barcelona-pasninger blev leveret med højere fejlprocent.

Alligevel blev det ikke til de store chancer for udeholdet, og i stedet kunne indskiftede Pedro Rodriguez med et smukt saksespark gøre det til 2-0 med fem minutter igen.

Sejren sender Barcelona fem point for Real Madrid på andenpladsen, men madrilenerne kan barbere forspringet ned til to point igen senere lørdag, når Ronaldo og co. tager imod Valencia.

Herefter resterer der blot to runder af Primera Division.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.