Hans sidste fodboldkamp var en sejr

I sidste uge blev Andreas Laudrup stoppet af en journalist i AGF’s klubhus. AGF-spilleren har ikke været på banen for AGF i 2015, og journalisten ville høre, hvordan det gik med genoptræningen efter vinterens indgreb i hoften.

Andreas Laudrup ville gerne tale, men det var nemt at fornemme, at han ikke havde ret meget konkret at sige. Men han ville gerne svare så godt, han nu evnede. For en sympatisk fyr, det er han, Andreas Laudrup, blandt venner blot ”Andy”, en ung mand med let til smil, åben og imødekommende.

Den dag i 2014, da han skulle præsenteres for AGF’s fans, blev Andreas Laudrup ført op i loungen på NRGi Park, hvor AGF havde inviteret alle, der havde lyst til at se, hvem klubbens nye spiller mon var. Det var en tirsdag formiddag, den første dag i juli, men alligevel mødte en stor skare fans af AGF op.

Ind trippede Andreas Laudrup, ind foran en glad skare af fodboldfans, som syntes, at det var ret fantastisk, at en Laudrup skulle spille for AGF. Og faktisk endte det med at trøje nummer 14, som Andreas Laudrup trak over hovedet, solgte 10 gange så meget som den spillertrøje, der blev solgt næst flest af, i de to første måneder af sæsonen.

Da Andreas Laudrup kom ind, så han helt paf ud. Som om at han blev forbløffet over, at alene navnet Laudrup ville tiltrække opmærksomhed.

Men at en søn af Danmarks bedste spiller nogensinde kommer til at spille for AGF, tilmed i 1. division, er en såkaldt god historie.

På banen fik Andreas Laudrup ikke chancen for at skabe sig sin egen, langstrakte historie. For den aktive del endte i går, da AGF sendte en meddelelse ud: Andreas Laudrup stopper karrieren.

I tre år har Andreas Laudrup haft problemer med en ledbetændelsessygdom, en såkaldt reaktiv artrit, han pådrog sig efter at være kommet hjem fra et ophold i den franske klub, AS Saint-Étienne.

»Jeg elsker at spille fodbold, og det har fyldt det meste af mit liv, siden jeg var en lille dreng. Derfor er beslutningen om at stoppe som 24-årig også meget svær at træffe. Men med det lange forløb, jeg efterhånden har været igennem med sygdom i mine led, er jeg helt afklaret med, at det er sådan, det må være,« siger Andreas Laudrup.

Så konkret kunne han ikke være i sidste uge, men det ”går lidt op og ned. Det er lidt træls. Men jeg må holde hovedet højt. Prøve på det, i hvert fald”, sagde han, mens han spøgte med, at han var nødt til at vænne sig til kun at spise halvdelen af det, han plejede at indtage, når han spillede fodbold for ikke at tage på i vægt.

Flere grøntsager

»Så må man jo lige lære at spise lidt flere grøntsager,« klukkede han.

I stort set hele 2015 har han kun måttet cykle eller svømme for ikke at belaste kroppen unødigt.

»Det er lidt langt fra fodbold. Det er lidt irriterende. Men vejret bliver bedre. Jeg er nødt til at være positiv. Der er altid gode ting i dårlige situationer. For ellers bliver det hele for trist,« sagde Andreas Laudrup.

Da han ankom til AGF sidste sommer, blev han genforenet med Morten Wieghorst, som havde været hans træner i FC Nordsjælland, og som Andreas Laudrup kendte indgående, da Morten Wieghorst var assistent for Michael Laudrup i Swansea.

Da Morten Wieghorst spillede i Celtic i Skotland, blev han ramt af det såkaldte Guillain-Barrésyndrom, en nervesygdom, der lammer hele kroppen i længere tid.

»Morten og jeg har snakket om hans sygdomsforløb, og der er ingen tvivl om, at han har været et forbillede for mig. Han kom tilbage og fik en fantastisk karriere. Det kan lade sig gøre, og det vil jeg også gerne,« sagde Andreas Laudrup den tirsdag formiddag i juli sidste år.

Det kunne det så ikke, viste det sig, da lægerne nåede frem til, at han ikke kunne holde til at fortsætte som fodboldspiller. Et helt normalt liv kan han sagtens have, og netop cykling og svømning vil ikke fremprovokere gener i samme grad som løb og fodboldspil.

Andreas Laudrup nåede at spille 13 kampe for AGF. Den sidste i november sidste år mod Vejle, da AGF vandt 4-0. Hans sidste fodboldkamp var en sejr. Men det er nok en ringe trøst på en trist dag for Andreas Laudrup.