Efter 2014 kan det kun gå én vej

Danny Olsen, fodboldspiller i AGF, står for sig selv foran et mål på en træningsbane i Aarhus. Han råber: »Det er pisseringe!« og gentager kort efter for ligesom at få sin pointe slået fast: »Pisseringe!«

Det er en ganske almindelig spirende forårsdag på AGF’s træningsanlæg i Viby. De lidt over 20 fodboldspillere i klubbens trup er færdige med første del af træningen, og endnu en gang må Danny Olsen konstatere, at han har tabt.

Siden træner Morten Wieghorst i vinter indførte et pointspil for at skærpe konkurrencementaliteten yderligere, er det gået ned ad bakke for Danny Olsen i den disciplin. Af en eller anden årsag har han kun været på det vindende hold tre gange.

»Det er lige før, at de alle peger og siger, at de ikke vil være på hold med Danny,« siger Danny Olsen, der i sin tid i FC Midtjylland altid lå højt i netop pointspil. Hver gang en spiller er på et hold, der vinder til træning, får han et point til regnskabet, som gøres op efter et vist tidsrum.

En ny virkelighed

Nej, det er ikke kun op ad bakke for Danny Olsen, 29 år, midtbanespiller, hentet til AGF for godt et år siden, dengang da AGF lå i Superligaen, og træneren hed Peter Sørensen, sportschefen Brian Steen Nielsen og så videre.

Nu er virkeligheden en markant anden. AGF rykkede ned sidste forår, Danny Olsen nåede at sprede håb med fine indsatser og afgørende mål og landsholdsdebut på Wembley mod England, inden han brækkede en storetå og måtte se sin nye klub dumpe ned, mens hans gamle, FC Midtjylland, trods alt hev en bronzemedalje i hus.

Massiv udskiftning

Nu står han her, i AGF, som 1. divisionsspiller, og har det så været et vanskeligt efterår at komme igennem for Danny Olsen, monstro? Et efterår, der bød på en ny træner i Morten Wieghorst, en massiv udskiftning af personalet, også i spillertruppen, og oftest en placering på fløjen. Ikke just et drømmescenarie for Danny Olsen, der måtte se Kim Aabech sætte sig tungt på positionen som holdets 10’er, den skabende og scorede kraft.

»Efteråret var en hård tid for mig mentalt på mange områder. Jeg synes, at jeg er kommet igennem det nu, og jeg ser frem til forårets kampe. Jeg glæder mig til at spille, og jeg håber på, at jeg kan være en del af holdet, som jeg gerne vil.«

Hvad var hårdt?

»Det, at vi rykkede ned, tog lidt hårdere på mig, end jeg først havde regnet med, og der var en masse snak om, hvorvidt jeg skulle videre eller ej. Det satte nogle tanker i gang. Når man har for mange tanker i hovedet, så kan man ikke levere det, man helst skal kunne på banen. Nu føler jeg mig frisk, jeg føler mig klar, og jeg er AGF-spiller 100 procent, og jeg håber på, at træneren vil lade mig spille, så jeg kan bevise noget over for klubben.«

Haltede igennem

Danny Olsen haltede igennem efteråret, i de sidste syv kampe blev han skiftet ind tre gange, og når han spillede, blev han placeret som fløjspiller. Der var ikke plads andre steder.

Nu har billedet ændret sig. I løbet af vinteren har Morten Wieghorst rokeret lidt rundt, og alt tyder på, at Danny Olsen indleder forårets kampe som en af de to forreste midtbanespillere, en position ikke ulig den, som han strålede på i FC Midtjylland, og som gav ham en tur med landsholdet.

»Nu har vi fundet en plads til mig, som jeg rigtig godt kan lide, og så er det egentlig op til mig selv at bevise, at jeg er god nok til at spille. Morten Wieghorst har vist mig stor tillid i opstarten, og det har jeg virkelig været glad for, og derfor vil jeg også rigtigt gerne spille, når turneringen går i gang. Jeg vil vise, at han ikke har truffet et forkert valg.«

Har du fået glæden tilbage?

»Ja, det kan man godt sige. Jeg var helt klart nede. Jeg havde brug for at komme på ferie i december. Vi har haft en god opstart, og jeg har tanket selvtillid igen. Nu kan jeg mærke, at jeg er træt at kun at træne. Nu vil vi i gang med at spille om point.«

Totalt uden bekymringer er Danny Olsens fodboldtilværelse dog ikke. Lige inden klubbens træningslejr i Spanien fik han et slag på hoften i en testkamp mod Vendsyssel. Et uheld, der har plaget ham lige siden.

Lige nu venter han på, at han skal have scannet hoften.

»Der er noget, der ikke er, som det skal være. Nu skal vi have scannet det, og umiddelbart tror jeg, at det er en knogle i hoften, der ser lidt anderledes ud i forhold til de andre. Jeg kan løbe, men jeg er bare lidt begrænset i afleveringerne og i sparkene. Det er, som om det låser. Jeg har ikke samme bevægelighed i højre side som i venstre side. Det er ikke helt optimalt, men jeg kan sagtens spille,« siger han og kunne lige så vel have tilføjet: »Jeg vil spille.« For efter 2014 kan det kun gå en vej for Danny Olsen.