Kynismen skal findes frem
Fodbold: AGF jagter en smule succes på hjemmebane, når Sønderjyske kigger forbi i pokalen.
Med ryggen til målet får Kim Aabech vendt sig. Han er placeret lige uden for feltet, cirka midtfor. Han får en forsvarsspiller verfet af, og med venstrebenet krøller han bolden op mod det ene målhjørne.
I målet står Thomas Hagelskjær, reservekeeper i AGF, og han når ikke at reagere. Bolden rammer trekantssammenføjningen og springer i spil. Kort efter griner Kim Aabech ind til den unge målmand og viser med ganske lille afstand mellem to fingre, hvor tæt han var på at overliste ham.
Typisk for AGF på hjemmebane i efteråret 2014. Episoden til træningen på Fredensvang illustrerer meget godt, at AGF’erne skal lede længe og hårdt efter succes. Især på egen bane. I aften får AGF en ny mulighed, når Sønderjyske fra Superligaen er på besøg i pokalturneringen.
Og hov, pokalen? Noget ganske andet end NordicBet Ligaen, og faktisk har AGF haft en optur i den turnering. Nemlig da Superligaens kulthold fra Hobro blev sendt ud. AGF vandt 2-1, begge mål af Kim Aabech i øvrigt. Så hvem ved?
»Vi kan absolut godt bruge en pokalkamp til at komme videre på. Det er en anden turnering, der er ikke samme pres på. Vi er her for at spille kampe. Jeg vil da hellere spille kamp end at træne. Derfor er det fint med sådan en kamp, og så er det sjovt, at vi møder et hold fra en liga over os, og som er min gamle klub,« siger en af efterårets mest stabile spillere Daniel Christensen.
Han forlod Sønderjyske efter sidste sæson, og i løbet af sommeren nåede han til enighed med AGF om en to-årig aftale. I AGF fandt han det, han ledte efter: en klub med en positiv spillestil, med bolden på fødderne – og så betød det mindre, at klubben var rykket ud af Superligaen.
En hård måned
Trods personlig succes må Daniel Christensen konstatere, at den seneste måned har givet knubs. AGF har kun fået to point i fire hjemmekampe i ligaen. Senest tabte AGF 1-2 til AC Horsens torsdag aften.
»Jeg kan godt lide, at der ikke er så lang tid mellem kampene. Vi er nødt til at glemme den seneste kamp og så se frem mod pokalkampen. Og vi håber da på at vinde, så vi kan komme så langt som muligt. Det kunne da være fedt, at vi som 1. divisionshold endte i Parken. Det går vi da efter, og det er skønt, hvis man kan nå langt,« siger Daniel Christensen, som afviser, at han og spillerne efter fire hjemmekampe uden sejr er ved at være mismodige og længes efter en udekamp som den, der venter på søndag i Viborg.
»Jeg vil da hellere spille hjemme, for så har vi en chance for at bevise, at vi altså godt kan vinde på hjemmebane,« bemærker han.
AGF-spillerne var på træningsbanen dagen efter nederlaget, de holdt fri lørdag og returnerede på job søndag og så i går.
»Tilstanden i truppen er fin efter omstændighederne. Det er aldrig rart, når man taber. Vi forsøger at arbejde med det, vi mangler. Der bliver gået godt til den, når vi træner. Og man kan se i kampene, at vi spiller en god gang fodbold. Men vi mangler kynismen i de afgørende situationer, både offensivt og defensivt. Og det arbejder vi med,« forsikrer han.
Comeback til Povlsen
Mod AC Horsens fik AGF islændingen Helgi Daníelsson smidt ud. Han må gerne spille i pokalen, men må vige pladsen til fordel for Martin Jørgensen.
I forsvaret får David Cortés et hvil og overlader backpladsen til Arthur Sorin, mens Jens Jønsson bliver makker med Alexander Juel Andersen i forsvaret. På midtbanen er der comeback til Kasper Povlsen, som ikke har været i start-11’eren siden midt i august.