FCK står ved baronens seng

Boldene er de samme. Banen har nogenlunde samme mål overalt i verden. Og græs er jo græs.

I ligningen mangler kun spillerne. De var stort det de samme i opgøret for 14 dage siden mellem Galatasaray og FC København i Istanbul. Men fodbold hjemme og ude er bare ofte som forskellen på chili og kanel. Fra vakkelvorn til robust. På et par uger.

Okay, tyrkernes vigtigste spiller, Wesley Snejder, var fraværende tirsdag aften, men så er der heller ikke flere valide forklaringer på forskellen, da FCK ændrede ydmygelsen ved Bosporus til en sejr, der vel godt kan kaldes for en lille, gigantisk 1-0 en af slagsen.

Sikke et liv, der nu er pustet ind i de danske mestre på den største scene. Håbet om en kvalifikation til Europa League på mesterligaens tredjeplads er mere end realistisk. Og den syrede drøm om videre avancement i Champions League er også vakt til live ved Juventus’ 2-2 pointtab mod Real Madrid. Faktisk kan københavnerne være sikret minimum Europa League efter næste spillerunde – om end den foregår i Torino mod et Juventus-hold i massive problemer.

Den tid, den mammut-opgave for udebane-skrantende FCK. Hjemme er det anderledes og det havde publikum også fortjent.

Intet at skamme sig over

Der var bagt op til opgøret ved at tale om de tyrkiske fans. Ikke så meget de 1.900, der havde købt deres billet hjemme i Istanbul, men mere de mange tusinde herboende tyrkere, som man forventede ville dominere lydbilledet.

Den forudsigelse holdt ikke meget bedre end en vejrudsigt fra en opstemt tv-meteorolog. FCK’s fans havde intet at skamme sig over. Lyden var med hjemmeholdet. Helt som den skal være, når den efterhånden mytiske Champions League-hymne har lydt.

Forskellen på hjemme og ude var nem at se. Det kyske FCK-hold fra kampen i Istanbul var afløst af et insisterende og højt pressende mandskab. Og med en hvid pestilens i ryggen ved hver eneste boldberøring, blev tyrkerne stresset maksimalt.

Også på måltavlen, da den livlige nordmand med de nigerianske rødder, Daniel Braaten, efter seks minutter driblede og genpressede sig igennem til en situation, hvor han sekunder senere blev belønnet med et af de mål, som med sikkerhed allerede ligger på hans Mac, Ipad og Iphone. Det er bare lækkert at se en fodboldspiller score med hælen. Hvordan må det så ikke være, at se sig selv gøre det?

En lækker måde

Naturen har valgt den 31-årige spiller som værende en af de urimeligt mænd, der skal sige farvel til håret på toppen af hovedet, men til gengæld har nogen foræret Braaten en lækker måde at spille fodbold på. Seværdig og noget så sjældent som et fremragende FCK Sommeren 2013-køb.

Det har tydeligvis også været godt at hente Ståle Solbakken hjem. Vel var der defensive svigt, men overblikket fra tribunen fortalte om et godt posteret fodboldhold med sammenhæng mellem alle kæder.

Og så tæmmede Solbakken lige en høj bold efter 20 minutter og modtog folkets hyldest for den lækre detalje på sidelinjen. Lidt derfra stod Galatasaray-træner Roberto Mancici, der som spiller var udstyret med en tilsvarende kattepote. Tirsdag aften i kolde København nøjedes den normalt så elegante italiener med at være iklædt en orange dynejakke, der fik ham til at ligne Honey Monster fra Guldkorn-pakkerne.

Helt så sødt var det ikke at se det pres, som tyrkerne kom med efter pausen. Galatasaray-kvaliteten fra den første kamp var endelig synlig. Pludselig var det ikke længere storspilleren i svøb, Thomas Delaney, der som i 1. halvleg styrede alt på midtbanen.

Tungt pres

Kampen begyndte alt for meget at ligne premieren mod Juventus, da en times FCK-klasse blev afløst af både tungt pres og tunge FCK-ben.

Chancemæssigt kom FCK til absolut intet efter pausen. Det gjorde tyrkerne sådan set heller ikke, selv om presset resulterede i en masse indlæg. Derinde i boksen stod stærke Olof Mellberg og Ragnar Sigurdsson og således var sejren i sidste ende i bare ekstremt vigtig, men også nogenlunde fortjent.