»Jeg vil ikke bytte med nogen«

Dominic Oduro spurter fri i højre side, han runder en modstander og triller køligt bolden over i det lange hjørne uden for målmandens rækkevidde. 1-0 til AGF.

Få minutter før tid i opgøret mod FC Midtjylland har Emil Scheel erobret bolden nede ved det ene hjørneflag. Føringen skal forsvares. Pludselig tager pokker ved Emil Scheel, der dribler på tværs forbi fire modstandere, inden han sparker bolden ind til 2-0. Holdkammeraterne er alle henne for at juble med midtbanespilleren efter det fornemme solomål.

Nej, det er ikke en fiktiv superligakamp mellem AGF og FC Midtjylland. I mandags mødtes de to klubbers reserver i Ikast, og mens Frank Kristensen og Kolja Afriye var de eneste FCM-spillere med ligaerfaring, var det en helt anden sag for AGF.

Ni ud af de 11 i startopstillingen har optrådt i Superligaen, flere af dem temmelig mange gange, og det siger en del om bredden i AGF’s aktuelle trup.

I Ikast stillede AGF op med blandt andre målmand Emil Ousager, Adam Eckersley, Arthur Sorin, Kasper Povlsen, Hjalte Nørregaard, fem spillere, der uden problemer kan gå ind på et ligahold, læg dertil unge folk som Jens Jønsson, Frans Dhia Putros, Dominic Oduro og Emil Scheel, som alle har fået spilletid i den bedste danske liga.

FCK og FCN er bedre

»Kvantitet er ikke noget, vi tilstræber, og hvis du spørger om, hvorvidt kvaliteten i toppen af truppen er god nok, så er der ikke så mange, jeg ville bytte med i andre klubber,« siger AGF’s cheftræner, Peter Sørensen.

Han er sikker på, at FC København og FC Nordsjælland vil indtage de to øverste positioner, når sæsonen er ovre.

»De to klubbers bredde og kvalitet er bedre end vores, og det skulle den helst også være med de flere midler, de har at bruge. Men under dem er vi med i en pulje af klubber, der kan ende fra nummer tre til nummer seks. Det er klubber som Esbjerg, Randers FC, AaB, OB, FC Midtjylland, og fra det lag er der ikke så mange, jeg ville bytte spillere med. Jeg er ikke sikker på, at hverken Christian Keller eller Ronnie Schwartz kunne komme på vores hold,« som Peter Sørensen formulerer det om et par af de bedste Randers-spillere.

Udfordringen for AGF-træneren med det store udvalg er at vælge rigtigt fra kamp til kamp.

»Når vi råder over så forholdsvis mange og dygtige spillere, så giver det også gode muligheder for at korrigere undervejs i kampene. Mod FC Vestsjælland satte jeg Kasper Povlsen ind i stedet for Martin Jørgensen efter en time for at tilføre noget energi. Men jeg kunne også have valgt at bruge Hjalte Nørregaard og hans overblik. Eller at have ladet Martin Jørgensen spille hele kampen,« forklarer træneren.

Mod FC Midtjyllands reserver, fortrinsvis unge spillere, havde AGF ikke problemer med at styre kampen.

Alle kommer i kamp

»Det er gode spillere, vi har til at sidde på bænken i ligakampene. Det er så trænerstabens job at sørge for, at alle er skarpe og holder sig i gang. Vi ved, at vi får brug for alle, og at vi løber ind i skader og karantæner. Så bredden er ekstremt vigtig.«

»I Superligaen bliver mange af kampene i denne sæson afgjort fra bænken, og vi kan skifte ind og holde momentum uden problemer. Det er afgørende,« forklarer Jesper Fredberg, assisterende træner i AGF med ansvar for reserveholdet.

En af de spillere, som deltog i 90 minutter i reservekampen i Ikast, var Hjalte Nørregaard. Over 300 superligakampe er han noteret for, men i AGF har han ikke spillet med i sæsonens to første i den bedste række.

»Jeg vil selvfølgelig helst spille på førsteholdet. Men nu er det sådan, og så drejer det sig om at få en god oplevelse. Det nytter ikke at give op. Det gælder om at holde sig klar, at vise at jeg er der. Så jeg er nødt til at gøre det så godt, jeg kan i disse kampe. Bredden er god i vores trup. Alle kan spille i ligaen, og der er fornuftig konkurrence om pladserne. Jeg håber, at træneren har vanskeligt ved at sætte hold, og jeg tror på, at det nok skal blive min tur,« siger Hjalte Nørregaard, der som central midtbanespiller er udsat for den hårdeste kamp om spilletid.

I AGF-truppen kan trænerstaben vælge mellem Casper Sloth, Martin Jørgensen, Hjalte Nørregaard, Kasper Povlsen, Emil Scheel og også Davit Skhirtladze, når pladserne skal fordeles, alt afhængigt af, om AGF spiller i 4-4-2 eller 4-5-1.

Mod FCM var Emil Scheel tæt på at få krampe det sidste kvarter. Alligevel spillede han færdig og blev belønnet med et flot mål.

»Måske er vi lidt for mange på samme niveau, og det gør det svært for mig lige nu. Men jeg føler, at jeg er god nok til at spille på førsteholdet. Og hvis 110 procent ikke er nok, så arbejder jeg 120,« fastslår Emil Scheel.