Gylden støvle til Ronaldo
Den unge portugiser kan takket være sine 31 Premier League-mål i sidste sæson glæde sig over endnu en titel til samlingen.
Den skadede Manchester United-spiller Cristiano Ronaldo kan glæde sig over, at han lørdag fik overrakt den gyldne støvle af det europæiske fodboldforbund (UEFA). Det var den portugisiske landsholdsspillers 31 mål i Premier League i sidste sæson, der gjorde ham værdig til prisen.
Efter Ronaldos ønske blev prisen overrakt ved en ceremoni i byen Madeira, hvor han er vokset op, til ære og minde om fodboldstjernens afdøde far.