Ny analyse: Så meget stiger volden, når der spilles superligakampe
Volden stiger omkring superligakampe, viser en ny analyse, der for første gang dokumenterer omfanget af fodboldvold i Danmark. Justitsministeren indkalder til møde.
Søndag er der rivalopgør, også kendt som derby, når FC København gæster Brøndby IF.
På lægterne vil der igen være fans fra begge hold, efter at et komplet forbud mod udebanefans – indført på grund af alvorlige uroligheder – siden slutningen af sidste sæson er ophævet.
Nu sættes der for første gang tal på omfanget af fodboldvold i Superligaen.