Takket være Trump blev en fodboldspiller til en statist i sin egen historie: Dét øjeblik er for Stanis Elsborg billedet på VM-slutrunden
Fortællingen om, at sport står uden for politik, har aldrig holdt til et kritisk eftersyn, og det blev tydeligt for alle under VM. Det siger Stanis Elsborg, der er leder af Play the Game.
Kampen om VM’s fortælling begynder nu.
Ikke kun den fortælling, som det internationale fodboldforbund, Fifa, og andre fodbold- og statsledere ønsker, at vi skal huske – men også den, som mange helst ser glemt.