Fifa-præsidenten Gianni Infantinos forsøg på at forene to ærkefjender endte i en akavet seance
Episoden er et eksempel på den drejning, fodboldforbundet har taget under Gianni Infantino, ifølge analytiker. Fifa-præsidenten har tidligere fået kritik for forbindelsen til Donald Trump.
Det var et øjeblik, der kunne have efterladt et indtryk af en international statsmand.
Endda på et tidspunkt, hvor Gianni Infantino godt kunne bruge et ikonisk billede til at markere en udmelding, der kan konsolidere schweizerens magt.
I stedet endte det med det, der er blevet beskrevet som en yderst akavet seance.