- For abonnenter
Denne gang får FC Midtjylland ikke sand i shortsene
Torsdag skal FCM møde storklubben Sporting CP i Europa League. For 22 år siden valgte den danske klub en usædvanlig måde at forberede sig på til en kamp mod samme modstander.
Ulrik Lindkvist troede ikke sine egne ører. Den unge forsvarsspiller var rejst med FC Midtjylland til Lissabon og returopgøret i Uefa Cup’en mod Sporting CP, og dagen inden kampen kom træner Ove Pedersen med en uventet besked.
»Det var bestemt ikke noget, vi havde forventet af Ove Pedersen, der var kendt som en hård træner, og vi troede ikke på det i starten. Men han havde luret, at vi ikke havde store chancer i kampen. Vi havde tabt 0-3 på hjemmebane, og han ville have, at vi skulle slappe af, få ny energi og nyde kampen,« fortæller Ulrik Lindkvist.