• Opdateret 05/02/2023 kl. 10:31

Vejninger gav kvindelige fodboldspillere psykiske problemer

Flere landsholdsspillere fortæller i dokumentar om problemer efter offentlige vejninger i DBU-regi.

Artiklens øverste billede
Julie Tavlo Petersson er en af de spillere, som i DR's nye dokumentar fortæller om sine problemer efter offentlige vejninger hos DBU. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Adskillige kvindelige fodboldspillere kæmper med psykiske lidelser i Danmark.

Det viser dokumentaren ”Fodboldens usynlige syge”, som DR står bag.

Her står flere tidligere og nuværende landsholdsspillere frem og fortæller om, hvordan de sideløbende med karrieren på grønsværen har haft problemer med blandt andet tvangsmotion, anoreksi, bulimi og angst.

Samlet set har DR talt med 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere. De har eller har haft symptomer på en psykisk lidelse.

Flere af dem nævner et nyt fokus på fysiske krav fra Dansk Boldspil-Union (DBU) i 2013 som startskuddet på nogle af problemerne.

Det skete op til EM-slutrunden i Sverige.

Kravene indebar, at de kvindelige landsholdsspillere skulle vejes hver morgen. Nogle gange bevidnede kollegerne det. Vægten blev skrevet ned på et papir, som blev hængt op på væggen.

En af dem, der fortæller om sine oplevelser, er 33-årige Julie Tavlo Petersson. Hun fik 17 kampe for landsholdet i perioden fra 2012 til 2019.

- Faktum er, at nogen bliver rigtig syge af det, siger Julie Tavlo Petersson til DR om de fysiske test og offentlige vejninger.

I dag er hun stadig plaget af tvangsmotion, hun har problemer med at sove om natten, og hendes menstruation er udeblevet i flere år.

I DBU kalder fodbolddirektør Peter Møller det for ”dybt beklageligt”, at fodboldspillerne står tilbage med sådan nogle oplevelser. Og han betvivler ikke deres udsagn.

- Det var en fejl at lade et papir ligge fremme i 2013. Men det har aldrig været med fokus på vægt, men i forhold til væskemangel og præstationsfremmende tiltag. Det blev kommunikeret til spillerne, men åbenbart ikke godt nok, siger Peter Møller.

I dokumentaren peger han på, at DBU sammen med klubberne skal være bedre til at screene spillerne for mentale udfordringer.

Unionen vil selv gå i gang med at oprette uddannelser, så danske trænere har en bedre faglig ballast til at bekæmpe problemet.

Vejning af spillere er ikke en del af DBU’s praksis i dag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.