Robert Lewandowski ser rødt i Barcelonas comebacksejr

Efter et hovedløst angreb på en modspiller blev Robert Lewandowski udvist i Barcelonas sejr over Osasuna.

Artiklens øverste billede
Robert Lewandowski gik hårdt til David Garcia og blev vist ud. Foto: Vincent West/Reuters

Med hiv og sving greb Barcelona tirsdag chancen for at udbygge sit forspring til Real Madrid, der mandag tabte til Rayo Vallecano, i toppen af La Liga.

Efter en time i undertal mod Osasuna kom Barcelona tilbage fra 0-1 og vandt 2-1. Dermed har catalonierne nu fem point ned til ærkerivalen i tabellen.

Årsagen, til at Barcelona var i undertal, var, at Robert Lewandowski efter en halv time begik et håbløst frispark og fik sit andet gule kort.

Også Gerard Pique, som sad på bænken, fik rødt kort i sin potentielt sidste kamp, fordi han brokkede sig højlydt til dommeren i pausen.

Andreas Christensen var for første gang i Barcelonas startopstilling efter sin skade. Han blev pillet ud efter 74 minutter.

Tirsdagens opgør var blot seks minutter gammelt, da Osasuna chokerede Barcelona og bragte sig i front.

David Garcia dukkede op midt i feltet efter et hjørnespark og scorede.

Osasuna spillede imponerende fodbold, men måtte i en periode se sig presset langt tilbage af Barcelona. Robert Lewandowski tvang Aitor Fernandez til en fin redning efter 26 minutter.

Fem minutter senere bragte polakken sig i fokus for noget helt andet, end han plejer. En høj bold var på vej nej fra luften, men Lewandowski kiggede på alt andet end bolden.

I stedet kiggede han på David Garcia, som han sprang direkte ind i og nærmest jævnede med jorden. Dommeren kvitterede med det andet gule kort til Lewandowski, som dermed blev smidt ud.

Resten af halvlegen bød på evindelig brok fra Barcelonas spillere, som havde set sig sure på dommeren.

Brok diskede Gerard Pique også op med, og det kostede ham et rødt kort, selv om han sad på bænken i sin potentielt sidste kamp.

Han gik direkte ind til dommeren ved pausefløjt og fulgte ham hele vejen ned i spillertunnelen, hvor han tydeligt var oprevet over dommerens linje. På den måde ødelagde han et potentielt endegyldigt farvel fra banen.

Efter pausen skulle Barcelona i undertal forsøge at komme tilbage, og det lykkedes lynhurtigt.

Bolden blev spillet ind foran mål, hvor den ramte en Osasuna-spiller og landede hos Pedri, der med et fladt spark bragte Barcelona på 1-1.

Barcelona trak sig derefter en smule tilbage, men fik alligevel fuld gevinst.

Frenkie de Jong, der havde overtaget Andreas Christensens plads i bagkæden, sendte en høj bold over Osasunas bagkæde. Raphinha løb dybt og headede bolden over keeper Aitor Fernandez, der var på mellemhånd.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.