En vigtig aften venter: »Det kan lyde lidt paradoksalt, når vi vandt 5-1 sidste gang«
Målmand Jonas Lössl fortæller om forandringerne under FC Midtjyllands nye træner, en spinkel landsholdsdrøm og udsigten til at blive presset i Rom torsdag aften.
Det begynder som regel med en konstatering, der kan lyde som et statement. Lidt ligesom de klare markeringer, som FC Midtjylland gerne vil sende til omverden, og som de danske vicemestre er ved at lykkes med i Europa.
Kort efter følger en pause og så den velovervejede uddybning. For eksempel da Jonas Lössl indleder med at sige:
»Lazio er et kæmpe hold.«