Engang var de alt det, fodbolden fortsat kæmper med. Nu ser politiet dem på stadion »sammen med deres familier«
For 20 år siden satte White Prides hooligans politiet og talrige ofre på prøve i Aarhus. Kan en liste med 12 navne fra dengang give svaret på, hvad der egentlig blev af de unge mænd med de nynazistiske tanker?
I det sekund, ordene forlod min mund, bandede jeg mig selv langt væk og fortrød omgående, hvad jeg havde gang i.
Midt i en bodegas tilrøgede lokaler, omringet af drikkende gæster, havde jeg lige stillet bartenderen et spørgsmål, jeg ved, hun ikke kunne svare på. Og selv hvis hun kendte svaret, ville hun nok alligevel holde det for sig selv.