Salah sikrede Liverpool 2-2 mod oprykker i heftig premierekamp

Liverpool var bagud to gange mod Fulham, men mål af nyindkøbte Darwin Nunez og Mohamed Salah gav 2-2.

Artiklens øverste billede
Mohamad Salah scorede for Liverpool. Foto: Peter Cziborra/Scanpix

I sidste sæson tabte Liverpool kun to af 38 kampe i Premier League, men allerede i premiererunden i denne sæson var manager Jürgen Klopps mandskab tæt på at løbe ind i det første nederlag.

Efter en 2-2-udligning af Mohamed Salah ti minutter før tid fik Liverpool lørdag dog reddet det ene point med hjem fra udekampen mod Fulhams oprykkere efter en hæsblæsende affære, hvor der var gode muligheder til begge hold.

Fulham havde ikke tænkt sig at agere slagtekvæg for det gæstende mandskab, og efter 33 minutter kom værterne i spidsen.

Et indlæg fra højre side endte i panden på Aleksandar Mitrovic, der kom foran Liverpools Trent Alexander-Arnold og flot headede 1-0-scoringen ind.

Fulham har de seneste år udviklet sig til lidt af et elevatorhold med nedrykninger i 2019 og 2021, inden pilen altså pegede mod Premier League igen efter udløbet af sidste sæson.

Værterne spillede med selvtillid, men det var selvsagt umuligt at holde Liverpool fra chancer.

Fem minutter før pausen hamrede gæsternes Luis Diaz bolden højt på stolpen, men det blev ved 1-0 ved pausen.

Fem minutter inde i anden halvleg sendte Jürgen Klopp det dyre nyindkøb Darwin Nunez på banen, og den 23-årige angriber fra Uruguay skulle hurtigt få markeret sig i kampen.

Først sendte Fulhams Marco Silva dog bolden på stolpen, men herefter var det tid til Darwin Nunez-show.

Først forsøgte han sig med en fræk hælafslutning på et indlæg fra højre side, men Fulham-målmand Marek Rodak reddede flot.

Målmanden kunne dog intet stille op, da Mohamed Salah lagde et indlæg fra højre side, hvorefter Darwin Nunez scorede med den samme hælafslutning, han havde forsøgt sig med kort forinden.

Kampen fortsatte med at være en åben slagudveksling, og 20 minutter før tid fik Fulham tilkendt et straffespark begået af Liverpools Virgil van Dijk.

Aleksandar Mitrovic gik til bolden og sendte med en flad afslutning værterne i front 2-1.

Men som så ofte før var Liverpool ikke slået, og ti minutter før tid endte bolden hos Mohamed Salah, der scorede til slutresultatet.

Det var tæt på at ende med tre point til Liverpool, men i dommerens tillægsminutter måtte Jordan Henderson se sin afslutning prelle af på overliggeren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.