Fortsæt til indhold
Fodbold

Kristian Bach Bak: »Dernede er de en flok bonderøve, og det er vi også her i Ikast«

Kristian Bach Bak karakteriserer sig selv som et vildt dyr, da han spillede fodbold. Mød en af Superligaens mest ærlige mænd, nu i en mere afdæmpet lederrolle i FC Midtjylland.

Han sidder mutters alene på det store fælleskontor, som FC Midtjylland råder over i Ikast. Resten af staben er på træningslejr eller på ferie, men det er ikke fordi, de andre er uden for hørevidde, at han tør sige sin mening.

»Jeg talte for nylig med flere af vores spillere, der har været i Heerenveen. Det er en klub, der minder om vores. Dernede er de en flok bonderøve, og det er vi også her i Ikast,« siger han.