Brøndby får polsk eller islandsk modstander i Europa
Brøndby skal møde enten Pogon Szczecin fra Polen eller islandske KR Reykjavik i Conference League.
Brøndbys superligahold skal enten en tur til Polen eller Island i den forestående kvalifikation til Conference League.
Onsdagens lodtrækning til anden runde formede sig sådan, at Brøndby skal møde enten Pogon Szczecin fra Polen eller islandske KR Reykjavik, der tørner sammen i første runde.
Pogon Szczecin blev i sidste sæson nummer tre i den polske liga. Samme placering fik KR Reykjavik i den islandske liga i 2021.
Brøndby kunne have fået nemmere modstand, men risikerede omvendt også at trække svenske Elfsborg.
Viborg var også i bowlen ved lodtrækningen og trak Südova fra Litauen.
Südova blev toer i den litauiske liga sidste år.
Begge danske hold blev trukket ud til at spille på udebane i den første kamp.
Det første opgør spilles den 21. juli, mens returkampen afvikles den 28. juli.
Silkeborg kan senere blive en del af Conference League, hvor holdet som minimum er sikret en plads i gruppespillet.
Bronzevinderen fra sidste sæson skal dog først gå efter en plads i gruppespillet i Europa League, hvor holdet træder ind i playoffrunden. Silkeborg skal altså kun igennem en runde for at komme med i Europa League-gruppespillet.