Spillerforening undrer sig: Jammerbugt-ejer betaler kontant

Ejeren af Jammerbugt FC har ifølge Spillerforeningen fortalt, at han har betalt spillere kontant.

Spillerforeningen har aldrig oplevet noget lignende.

Flere spillere i Jammerbugt FC er blevet betalt kontant af klubejer Klaus-Dieter Müller, efter at de manglede at få løn for marts.

Det siger seniorrådgiver i Spillerforeningen Allan Reese.

- Klaus-Dieter Müller orienterede mig sent i går aftes (søndag, red.) om, at han har betalt spillerne deres nettoløn kontant. Vi er meget forundrede over, at det er en kontant betaling, for det er meget usædvanligt. Ikke bare i fodboldbranchen, men i det hele taget, siger han.

- Vi er ved at undersøge den juridiske konsekvens af det, for det er selvsagt meget vanskeligt at få overblik over, hvad situationen er, når man ikke har en lønseddel at forholde sig til i forhold til skat, pension og alverdens ting.

- Det kommer til at tage noget tid, inden vi bliver klogere på det, forklarer Reese.

I sidste uge kom det frem, at flere spillere ikke havde fået løn for den forgangne måned, og flere erhvervsdrivende manglede også penge fra klubben.

Spillerforeningen sendte et påkrav til Jammerbugt om, at spillerne skulle have løn senest lørdag, men da det blev søndag, manglede flere spillere stadig at modtage deres hyre.

Det står ikke klart for spillernes fagforening, om påkravet nu kan fjernes.

- Påkravet forsvinder, hvis enhver har fået sit, og der er betalt løn, skat og pension og alle mulige ting. Indtil videre skal vi have undersøgt, hvad der er det reelle krav hos den enkelte spiller. Om han rent faktisk har fået det opfyldt.

Ifølge Allan Reese gav tyskeren, der har ejet Jammerbugt FC siden 2021, ingen forklaring på, hvorfor betalingen er sket kontant.

Og tilsyneladende mangler nogle spillere fortsat deres løn.

- Jeg kan bekræfte, at det ikke er alle, der har fået kontanter. Der er også spillere, der ikke har fået kontanter. Så det svæver ret meget i det uvisse, hvad der rent faktisk er op og ned, siger han.

TV 2 Nord skrev søndag, at Klaus-Dieter Müller sygemeldte sig før søndagens kamp i 1. division mod Esbjerg.

På trods af den turbulente periode lykkedes det nordjyderne at slå Esbjerg 2-1 og nærme sig den fodboldmæssige overlevelse i rækken.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Klaus-Dieter Müller.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.