Cameroun vandt coronaramt Africa Cup of Nations-åbner

To straffesparksscoringer hjalp værtsnationen Cameroun til sejr i Africa Cup of Nations' første opgør.

Artiklens øverste billede
Camerouns Vincent Aboubakar (til venstre) var tydeligt begejstret over sin anden straffesparksscoring. Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters

Både værtsnationen Cameroun og Burkina Faso var ramt af positive coronaprøver forud for åbningskampen i Africa Cup of Nations søndag aften.

Men energien lod ikke til at lide under manglen på en række spillere, da Cameroun vandt fodboldturneringens første opgør med 2-1.

Det betyder, at camerounerne har lagt sig øverst med tre point sammen med Kap Verde, som i gruppens anden kamp vandt 1-0 over Etiopien senere søndag aften.

Trods resultatet var det Burkina Faso, der åbnede turneringens målscore, da en byge af indlæg til sidst blev for meget for Camerouns forsvar.

Holdets vel nok største stjerne, Bertrand Traoré, var tæt på at støde bolden i mål på et hjørnespark, men værtsnationen fik afvist i første omgang.

To indlæg senere skulle André Onana dog mistime et indgreb, hvorfor Gustavo Sangaré kunne smadre bolden op i nettaget.

Cameroun fik bedre styr på spillet og chancerne, som første halvleg skred frem. Holdet blev hjulpet godt på vej af flere dumheder.

Efter et længere overtag fik Burkina Fasos Traoré på klodset vis nedlagt en Cameroun-spiller i feltet. Det blev udnyttet af Vincent Aboubakar, og pludselig var der balance i regnskabet igen.

Cameroun blev få minutter senere tildelt endnu et straffespark i første halvlegs tillægstid, og her var Aboubakar atter på pletten.

Anden halvleg var langt fra lige så hæsblæsende som den første. Tættest var værtsnationen på at udbygge yderligere, men bolden ville ikke ind over stregen, og derfor endte opgøret 2-1.

I gruppens anden kamp vandt Kap Verde 1-0 over Etiopien på et mål af angriberen Julio Tavares i slutningen af første halvleg.

Etiopien blev reduceret til ti spillere efter 12 minutter, da Yared Bayeh fik rødt kort.

Holdene i Africa Cup of Nations er tvunget til at stille til kamp, selv om et hold skulle være delvist ramt af corona.

Reglerne i turneringen foreskriver nemlig, at holdene skal afvikle deres opgør, hvis blot 11 spillere er klar. Det betyder altså, at en markspiller potentielt kan blive tvunget til at overtage målmandsposten.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.