Chelsea-træner: Lukaku-interview skaber unødvendig støj

Chelsea håndterer Romelu Lukakus bemærkelsesværdige interview internt, fastslår cheftræner Thomas Tuchel.

Artiklens øverste billede
Thomas Tuchel og Romelu Lukaku giver hinanden et kram efter Chelseas 3-1-sejr over Aston Villa 2. juledag. Foto: Oli Scarff/AFP

Et bemærkelsesværdigt interview med en tilsyneladende utilfreds Romelu Lukaku har skabt overskrifter, og det er langtfra optimalt for klubben.

Det erkender en overrasket Thomas Tuchel, Chelseas cheftræner, på et pressemøde fredag.

- Jeg bryder mig ikke om det, for det skaber støj, som vi ikke har brug for. Det er bare ikke behjælpeligt.

Tyske Tuchel savner samtidig et mere komplet billede af Lukakus udtalelser.

- Vi ønsker ikke at ligge mere i det, end der rent faktisk er. Det er meget nemt at tage linjer ud af kontekst.

- At korte dem ned og skabe overskrifter og senere indse, at det ikke er så slemt, og det ikke var, hvad han mente, siger Tuchel ifølge Sky Sports.

Tuchel slår fast, at klubben vil tale med Lukaku om sagen og håndtere den internt. Ifølge cheftræneren virker angriberen glad for at være i Chelsea, og derfor er han overrasket over udtalelserne.

Tuchels reaktion kommer, efter at det italienske medie Sky Italia torsdag bragte en del af et interview med den belgiske stjerneangriber, som erklærede sig ”utilfreds” med sin situation i Chelsea.

- Træneren har valgt at spille med et andet system. Jeg er bare nødt til ikke at give op og fortsætte med at arbejde og være professionel. Jeg er ikke tilfreds med situationen, men jeg er en arbejdshest, og jeg må ikke give op, sagde Lukaku blandt andet.

Sky Italia oplyste ikke, hvornår interviewet har fundet sted og uddybede ikke noget om den situation, Lukaku omtaler. Ifølge engelske Sky Sports er interviewet optaget tidligere i december.

Det fulde interview med den 28-årige angriber bliver sendt på tv fredag. Her siger han også, at han håber at vende tilbage til Inter i fremtiden.

- Jeg håber virkelig fra bunden af mit hjerte at vende tilbage til Inter. Ikke i slutningen af min karriere, men mens jeg stadig har et godt niveau, så vi forhåbentlig kan vinde mere, sagde belgieren, der har kontrakt med Chelsea til sommeren 2026.

Lukaku gjorde søndag comeback for Chelsea mod Aston Villa efter at have siddet ude med coronavirus. Her blev han skiftet ind i pausen og scorede et mål og vandt et straffespark i klubbens 3-1-sejr.

Onsdag scorede han igen, da holdet spillede 1-1 hjemme mod Brighton.

Romelu Lukaku har siden oktober misset ni kampe for Chelsea. Han har i den periode kunnet se Chelsea gå fra at være seriøs titeludfordrer i Premier League til nu at være otte point efter Manchester City på førstepladsen.

Chelsea betalte i sommer Inter i omegnen af 865 millioner kroner for Lukaku.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.