Adskillige Maradona-genstande forbliver usolgte på auktion

En ny auktion med Diego Maradonas ejendele afholdes efter mangel på bud.

Artiklens øverste billede
Lu Sedovas maleri af Diego Maradona indbragte lidt over 14.000 kroner på en auktion søndag. Foto: Adrian Mercado/Reuters

Fans af den afdøde fodboldlegende Diego Maradona har fortsat mulighed for at komme i besiddelse af nogle af argentinerens ejendele.

Sluttidspunktet for auktionen er nemlig blevet rykket, fordi der ikke kom tilstrækkeligt med bud på flere af genstandene søndag. Det meddeler auktionshuset Adrian Mercado Group ifølge AFP.

Blandt andet lykkedes det ikke at sælge et hus i Buenos Aires, som den forhenværende Napoli-stjerne købte til sine forældre.

Det skulle sælges for minimum 900.000 dollar svarende til knap 6 millioner kroner, men så meget var de potentielle købere ikke villige til at betale.

Heller ikke Maradonas to BMW-biler og en lejlighed i kystbyen Mar del Plata fik nye ejere ifølge det franske nyhedsbureau.

Ifølge Adrian Mercado Group var årsagen til de manglende salg, at en del nationale og internationale personer, der ville byde, ikke blev registreret i tide.

Det har de nu ti dage til at få klaret.

Der var nu alligevel interesse fra nær og fjern ved søndagens virtuelle auktion. Både fra Dubai, Rusland, Italien, Frankrig og Storbritannien kom der blandt andet bud.

Auktionen indbragte 26.000 dollar - knap 171.500 kroner.

Et maleri af Diego Maradona malet af kunstneren Lu Sedova gik for det højeste bud. Det kostede 2150 dollar, hvilket svarer til knap 14.200 kroner.

Et fotografi af Maradona og den tidligere cubanske leder Fidel Castro røg til Dubai for 1600 dollar - cirka 10.500 kroner.

Også en kasse med cigarer og en jakke fra fodboldklubben Napoli var blandt de ting, som blev solgt.

Auktionen er organiseret efter aftale mellem de argentinske myndigheder og arvingerne til boet efter VM-vinderen fra 1986.

Pengene fra auktionen skal gå til at betale boets gæld og udgifter. Maradonas arvinger modtager ikke noget.

Maradona døde som 60-årig af et hjertestop i november 2020.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.