Haaland reddede Dortmund på svær dag mod bundprop

Erling Haaland scorede to mål, da Borussia Dortmund med en knap så prangende indsats slog Greuther Fürth.

Artiklens øverste billede
Erling Haaland scorede på straffespark i første halvleg. Siden nettede han også til 2-0. Foto: Thilo Schmülgen/Reuters

Borussia Dortmund spiste onsdag noget af det store forspring, som Bayern München har opbygget på det seneste i Bundesligaens top.

Alt andet havde også været en skuffelse af rang, da modstanderen på hjemmebane var Greuther Fürth, der trods sæsonens første sejr i den seneste runde, ligger isoleret på sidstepladsen med langt til de foranliggende.

Dortmund vandt 3-0, men faktisk havde de undertippede gæster point inden for rækkevidde langt inde i opgøret, men skarpheden manglede, når chancerne bød sig undervejs.

Erling Haaland blev som så ofte før matchvinder, da han scorede de to første mål.

Dortmund lagde ud med 20 minutters idéforladt fodbold, hvor det slet ikke lykkedes at dirke modstanderens defensiv op.

Da det endelig skete med Haalands dybe stikning til Thorgan Hazard, der hamrede bolden i nettaget, viste VAR-billederne, at belgieren var marginalt offside.

VAR var venligere stemt over for hjemmeholdet efter godt en halv time, da dommeren på sidelinjens monitor så en arm på bolden og pegede på pletten. Haaland konverterede sikkert straffesparket til 1-0-scoring.

Dortmund havde bolden klart mest, men udeholdet fik ved flere lejligheder spillet sig til farlige situationer, som kunne have skaffet udligningen.

I stedet slog Haaland til igen med et flot hovedstødsmål, da der resterede otte minutter. Siden cementerede hollænderen Donyell Malen til slutresultatet.

Dortmund er med sejren oppe på 34 point, mens Bayern München har 40 på førstepladsen.

I en direkte kamp om tredjepladsen spillede Bayer Leverkusen hjemme 2-2 mod Hoffenheim, der var uden de skadede danskere Robert Skov og Jacob Bruun Larsen.

Leverkusen førte ellers 2-0 på to mål af den tjekkiske angriber Patrik Schick, der nu er oppe på 16 sæsontræffere, men Hoffenheim slog tilbage med to mål i de sidste ti minutter.

Dermed har Leverkusen 28 point på tredjepladsen, mens Hoffenheim følger efter med 27. Derefter kommer Freiburg med 26, efter at det onsdag blev 0-0 ude mod Union Berlin.

RB Leipzig, der var uden skadede Yussuf Poulsen, måtte på udebane nøjes med 1-1 mod bundholdet Augsburg, og Leipzig ligger blot nummer ni i tabellen med 22 point.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.