Boilesen forsvarer udskældt FCK-indkøb: Voksenmobning

FCK's Nicolai Boilesen langer ud efter noget af kritikken af Luther Singh, som ifølge ham er voksenmobning.

Artiklens øverste billede
Luther Singh i FCK-trøjen. Foto: Lars Poulsen

- Han ligner én, der har spist tre burgere, inden han kom på banen.

Sådan lød det om Luther Singh i TV3 Sports kommentering af FC Københavns udekamp mod Sønderjyske 17. oktober.

Den 24-årige kantspiller kom til FCK i sommer og har hidtil ikke fået sat et aftryk i dansk fodbold, men ovennævnte kommentar er over stregen, mener FCK-spilleren Nicolai Boilesen, som forsvarer sin holdkammerat.

- Luther er en del af vores hold, og jeg har godt læst og hørt, hvad der er blevet sagt – også i fjernsynet. Jeg må være ærlig og indrømme, at der er nogle ting, jeg ikke synes, man kan tillade sig at sige.

- Nu snakker jeg bare for mig selv, men jeg synes, det er en skandale, at man kan tillade sig at stå og snakke om, om han har spist burgere eller ej. Der burde være et eller andet vist niveau, i forhold til hvad man tillader sig at sige.

- Man må sagtens sige, at vi spiller dårligt og rigtig, rigtig dårligt, men det der går lidt hen og bliver voksenmobning på et eller andet niveau, siger Nicolai Boilesen.

TV3 Sports pågældende kommentator har efterfølgende forklaret, at han ikke henviste til Luther Singhs kropsbygning, men til at han generelt så meget tung ud på banen.

Til søndagens derby mod Brøndby var Luther Singh i første omgang en del af FCK’s bruttotrup på 19 mand, men han fandt ikke vej til den endelige kamptrup.

Cheftræner Jess Thorup begrunder fravalget således efter 1-2-nederlaget til rivalerne.

- Det var på baggrund af, at jeg har haft nogle snakke med Luther efter de sidste par kampe. Vi blev enige om, at nu trækker vi lige stikket. Vi har sagt, at nu skal vi gøre noget ved det her, så det ikke bliver noget halvt. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi får det her til at blive helt, siger Thorup.

Cheftræneren fortæller, at Luther Singh har trænet ekstra både fredag og lørdag, og at han kun blev indlemmet i bruttotruppen, fordi midtbanespilleren Jens Stage var tvivlsom mod Brøndby.

Nicolai Boilesen efter søndagens nederlag. FOto: Jens Dresling

Sydafrikaneren kommer næppe til at spille lige foreløbig, fordi formen ikke er, hvor den skal være.

- Jeg tror, alle har set, at han er jo ikke der, hvor han skal være - også i forhold til formen - og det har vi taget konsekvensen af.

- Vi har sagt til Luther, at de næste par uger kommer det til at gå på at træne ekstra hårdt, så han skal tilbage i topform, siger Jess Thorup.

Luther Singh fik i en periode ikke lov at spille for FCK, fordi hans pas var udløbet, og det har sammen med andre udfordringer gjort, at det er endt, som det er, mener Thorup.

- Det har været et ujævnt forløb med noget landskamp, pas og alt muligt andet, som har gjort, at det har været alt for ujævnt. Vi har troet, at vi bare kunne bringe ham ind, og at han via kampene kunne spille sig i form.

- Det må vi acceptere, at det kan han ikke, så nu har vi lige trukket stikket, så vi får ham bygget ordentligt op, siger Jess Thorup.

Luther Singh kom til FC København fra portugisiske Braga og har skrevet kontrakt til 2025. Hidtil har kantspilleren fået syv indhop i den hvide trøje.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.