• Opdateret 24/06/2021 kl. 17:44

Åge Hareide føler sig misforstået: Jeg støtter Pride

Den tidligere danske landstræner Åge Hareide undskylder for at kalde Pride-bevægelsen for propaganda.

Artiklens øverste billede
Den tidligere danske landstræner Åge Hareide føler sig misforstået og misfortolket i debatten om regnbuefarver i fodbold. Arkivfoto: Jens Dresling

Den tidligere danske landstræner Åge Hareide føler sig misforstået og misfortolket i debatten om regnbuefarver i fodbold.

Tidligere torsdag blev han i mediet Adresseavisen blandt andet citeret for, at ”idræt og fodbold skal holdes helt fri for politik og propagandasager”, og at Pride-bevægelsen er propaganda.

Men Hareide kan ikke genkende sig selv i de citater.

- Det er helt forkert. Jeg har ønsket at starte en diskussion om hvilke retningslinjer, vi skal have for bevægelser og politiske markeringer i fodbold, siger Hareide til det norske nyhedsbureau NTB.

Åge Hareides arbejdsgiver, Rosenborg, støtter Pride, fastslår bestyrelsesformand, Ivar Koteng. Og Hareide er på linje med sin klub efter en samtale med formanden.

- Jeg har ikke sagt, at vi ikke skal have regnbuefarver på hjørneflag og anførerbind. Jeg ved, at klubben er klar over det, og der har ikke været noget problem. Det er direkte forkert at fremstille det på den måde, siger Hareide.

Norges kulturminister, Abid Raja, mener, at Hareide bør undskylde for sine tidligere udtalelser, men det vil han ikke umiddelbart.

- I så fald skal jeg undskylde for den overskrift, som Adresseavisen har lavet. Det giver overhovedet ingen mening at gå i mod Pride. Jeg støtter det, de står for, siger Hareide, der nu vil tage kontakt til Adresseavisen.

Over for avisen VG undskylder Hareide sin brug af betegnelsen ”propaganda” om Pride-bevægelsen.

- Det var en fejl fra min side at kalde det propaganda, og det undskylder jeg. Selv bevægelsen er rigtig god. Det var ikke noget i den retning, som var tænkt i interviewet, siger Hareide.

Debatten om regnbuefarver og Pride er blusset op, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) forleden afviste et ønske fra myndighederne i München, der ville lyse EM-stadionet Allianz Arena op i regnbuefarver.

Uefa har modtaget stor kritik for afvisningen og har siden flere gange slået fast, at forbundet støtter Pride-bevægelsen og LGBT+-rettigheder.

Men forespørgslen var eksplicit ment som et politisk statement over for Ungarns regering, som har vedtaget en ny lov, der gør det ulovligt at ”vise og promovere” homoseksualitet blandt unge under 18 år.

Derfor blev anmodningen afvist, fastslår Uefa, der i sig selv ikke anser regnbuefarver for politiske.

- Tværtimod var selve anmodningen politisk, fordi den var knyttet til det ungarske landsholds tilstedeværelse på stadion til onsdagens kamp, skrev Uefa på sin hjemmeside onsdag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.