Real Madrid knækkede Valencia på 45 suveræne minutter

Det spanske mesterhold var Valencia overlegne i første halvleg og grundlagde en komfortabel sejr på 2-0.

Hvis Real Madrid vil gøre sig forhåbninger om at indhente Atlético Madrid i guldkampen i La Liga, kræver det nærmest lutter sejre i den anden halvdel af sæsonen.

En af dem kom uden større besvær, da Daniel Wass og Valencia gæstede Madrid og tabte 0-2 efter en ensidig første halvleg, som afgjorde kampen.

Hjemmeholdet tog føringen allerede efter 12 minutters spil. Karim Benzema lagde elegant bolden ind ved fjerneste stolpe efter en ret ensidig åbning på kampen.

Wass og holdkammeraterne havde endog meget svært ved at skabe noget, der mindede om farlige situationer omkring Real Madrids felt.

Det meste af tiden havde gæsterne alle 11 mand på egen banehalvdel jagtende rundt efter bolden, som blev flyttet rundt mellem de hvidklædte spillere.

Imidlertid var det ikke nok til at forhindre Toni Kroos i at fordoble føringen et par minutter før en pause, som virkede stærkt tiltrængt for Valencia.

Endnu et gennemspillet Real Madrid-angreb blev ført igennem i højre side. Indskiftede Lucas Vázquez fik bolden, lagde den skråt tilbage i feltet, hvor Kroos med en hård inderside sendte 2-0-scoringen ind.

Der var klasseforskel i de første 45 minutter, som statistikkerne også afslørede. 10-0 hed skudstatistikken, og hjemmeholdet havde bolden 67 procent af tiden.

Valencia løftede niveauet efter pausen og truede ved et par lejligheder Real Madrids mål. Men det var ganske sporadisk.

Det lignede i stedet en afgørelse efter en times spil, da Ferland Mendy kom fri i feltet og scorede til 3-0.

Den franske back var imidlertid snert offside i opspillet til scoringen, og VAR-rummet forlængede spændingen en smule med annulleringen.

Real Madrid var imidlertid i fuld kontrol og spillede med stor selvsikkerhed.

Flere gode muligheder for at lukke kampen til 3-0 blev formøblet, men det gjorde ikke noget, da gæsterne aldrig kom rigtig tæt på en reducering.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.