Guardiola vil bryde Citys CL-forbandelse

For tredje gang på tre år har Josep Guardiola ført Manchester City frem til kvartfinalen i Champions League.

Troen på en Champions League-triumf har vokset sig større hos Manchester City.

Lørdag aften står den engelske storklub over for en på papiret nogenlunde overkommelig modstander i franske Lyon i kvartfinalen ved Final 8-stævnet i Lissabon.

- Vi er her for at forsøge at vinde Champions League, siger City-manager Josep Guardiola ifølge AFP.

Tonen er anderledes end for blot ni måneder siden, hvor spanieren konstaterede, at hans hold endnu ikke var klar til at kæmpe med om sejren i Europas største klubturnering.

- Vi er stadig ikke klar. Vi skaber meget, og lukker ikke så mange mål ind, men vi kan stadig forbedre os, lød det fra Guardiola i oktober sidste år.

Den 49-årige træner blev hentet til Manchester City i 2016 og overtog et hold, der i de foregående sæsoner netop var begyndt at kæmpe sig videre fra gruppefasen.

Drømmen om en triumf i Champions League rykkede stille og roligt nærmere. Holdet nåede endda helt frem til semifinalen i 2016, lige før spanieren ankom.

Guardiola har dog aldrig formået at få City videre end til kvartfinalen. To gange før lørdagens møde med Lyon har holdet under Guardiolas ledelse været blandt turneringens sidste otte hold.

I 2018 røg City ud til Liverpool - året efter til Tottenham. Det skete i sæsoner, hvor City vandt den hjemlige Premier League, men når kampene foregik i Europa, så manglede holdet et eller andet.

Meget tyder på, at City-spillerne har fundet det nu.

I ottendedelsfinalen slog englænderne Real Madrid, og det var første gang i otte forsøg, at City slog en tidligere Champions League-vinder over to kampe i knockoutfasen.

Den samlede sejr over Real Madrid stiller ikke Guardiola tilfreds.

- Hvis vi syntes, at det var nok, så vil det vise, hvor små vi egentlig er. Hvis man vil vinde turneringen, så skal man slå de store klubber, konstaterer han.

Højrebacken Kyle Walker er forhippet på at få Champions League-trofæet efter to Premier League-titler de seneste tre år.

- Jeg har vundet ligaen to gange og flere andre titler, men det er den her, jeg vil have, siger Kyle Walker om CL-titlen.

- Jeg taler sandsynligvis på hele holdet og Manchester Citys vegne, og det her er, hvad der skal til for at komme op på næste trin.

Selv om Lyon virker som en god lodtrækning for City, så har franskmændene det med at overraske. I ottendedelsfinalen slog Lyon de italienske mestre fra Juventus ud.

- Lyon har gode spillere. At slå Juventus ud taler sit tydelige sprog, siger Walker.

Lørdagens opgør spilles klokken 21. Vinderen møder Bayern München, der slog FC Barcelona med 8-2 i semifinalen fredag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.