Ekspert: Zidanes karakter gør ham til en stor træner

Real Madrids træner formår at lede sit hold i kraft af sin karakter mere end nye tanker, mener kommentator.

Artiklens øverste billede
Real Madrids træner, Zinedine Zidane. Foto: Sergio Perez/Reuters

Der er noget med Real Madrid og Zinedine Zidane, der bare passer sammen.

Den afdæmpede træner forstår at skabe ro i en til tider hysterisk klub. Ævl og kævl preller af på den skaldede kæmpe, mens pokalerne bliver ved med at vælte ind.

Torsdag kan han skaffe titlen som spansk mester tilbage til Madrid og kongeklubben med den enorme historie.

I de glamourøse omgivelser er Zidane en ganske ukontroversiel frontfigur. Tør, grænsende til det småkedelige.

Manden, der for to årtier siden var klodens største fodboldspiller, behøver ikke at demonstrere sin autoritet ved at kæfte op og skeje ud.

- Han er en af de trænertyper, der leder med sin karakter, siger fodboldtræneren Keld Bordinggaard, der er tilknyttet TV2 Sport og følger spansk fodbold tæt.

- Når spillerne kigger ud på sidelinjen, ser de en mand, der har vundet det meste. Så hvorfor skulle de ikke tro på ham, spørger Keld Bordinggaard.

Han ser en træner, der giver de bedste spillere lov til at udfolde sig. Zidane har skabt et fundament, men er ikke kontrolfreak ved taktiktavlen.

- Som andre trænere, der er tidligere topspillere, har han stor tillid til talent.

- Der skal selvfølgelig være en basisstruktur, men de meget store talenter kræver tillid og tro på, at de selv kan løse mange problemer i løbet af kampen. Den balance har Zidane fundet, siger Bordinggaard.

Med to spillerunder tilbage fører Real Madrid ligaen med fire point ned til Barcelona. Med andre ord: Real skal blot matche ærkerivalens resultat torsdag aften for at sikre sig titlen.

Det vil være anden gang, Zidane fører Real Madrid til det spanske mesterskab og det foreløbige højdepunkt i franskmandens anden periode i spidsen for holdet.

Den første, der varede to en halv sæson fra 2016 til 2018, indbragte foruden et spansk mesterskab, tre Champions League-triumfer, to VM-titler for klubhold og et par europæiske Supercup-pokaler.

Alligevel bliver Zidane sjældent nævnt i den eksklusive gruppe af verdens allerstørste trænernavne.

Mens man tydeligt kan se, når et hold har Jürgen Klopp eller Josep Guardiola som træner, synes det sværere at genkende et Zidane-hold.

- Det er nok der, at han stadig er udfordret som træner på trods af fremragende resultater. Det er ikke æstetik og nye tanker, han spiller mesterskaberne hjem med.

- Derfor er han trods en vanvittig pokalhøst de sidste fem-seks år ikke helt oppe i det selskab, hvor eksempelvis Klopp eller Guardiola befinder sig, vurderer Keld Bordinggaard.

Det er heller ikke nødvendigvis festfodbold, der har bragt titlen inden for rækkevidde. Til gengæld har Real Madrid med ni sejre i ni kampe vist en enestående stabilitet efter den ufrivillige coronaafbrydelse.

Modstandere jamrer over, at storklubben har haft dommerkendelserne med sig i form af nogle vitale straffesparkskendelser i de seneste kampe.

Den polemik gider Zinedine Zidane ikke kaste sig ind i.

- Jeg er træt af det. Det virker, som om vi altid taler om de samme ting. Det lyder til, at vi kun vinder takket være dommerne. Real Madrid fortjener mere respekt, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.