Næstved stoppede mager stime med smal sejr over HB Køge

For første gang i ni kampe lykkedes det Næstved at hente tre point til bundstriden i 1. division.

FC Roskildes sejr lørdag i 1. division sendte Næstved Boldklub ned på sidstepladsen. Men de grønblusede svarede søndag igen på bedste vis.

Her lagde de sjællandske kolleger fra HB Køge vejen forbi, og Næstved kæmpede sig til en sejr på 2-1.

Det var første gang i ni ligakampe, at Næstved kom ud af et opgør med tre point, mens HB Køge nu må sande, at man i den grad er blevet en del af nedrykningsduellen.

FC Roskilde har 20 point, Næstved 22 point og Skive 25 point under stregen.

Lige over den ligger Hvidovre med 25 point samt Nykøbing FC og HB Køge med hver 26 point. Der resterer 11 runder af sæsonen.

Første halvleg var ikke nogen stor oplevelse, og de coronaudelukkede tilskuere gik ikke glip af charmerende fodbold på stadion i Næstved.

Der kom mere gang i opgøret efter pausen, hvor Mathias Kisum sendte det nedrykningstruede hjemmehold på sejrskurs efter 52 minutter.

Det var et lige opgør, hvor man havde fornemmelsen af, at næste mål kunne gå til begge sider. Men det kom til de grønblusede fra Næstved.

Et angreb i venstre side endte med at aflevering over i højre side af feltet. Her stod Aleksa Todorovic klar og med et hårdt og præcist spark bragede han bolden ind til 2-0.

Med kun et kvarter igen begyndte duften af en tiltrængt sejr at sprede sig på stadion, men den tydelige duft varede kun et minut.

En lille fejl i Næstved-forsvaret blev hurtigt straffet af gæsterne. En tværaflevering i feltet fandt en helt fri Stephan Petersen ved bagstolpen, hvor han bare skulle sætte foden på og styre bolden i nettet.

Målet af den tidligere superligaspiller blev startskuddet til, at HB Køge satte sig på opgøret og trykkede på for en udligning.

Der var optræk til store chancer et par gange, men den helt åbne chance kom ikke rigtigt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.