Fortsæt til indhold
Fodbold

Afstemning: Hvem har været den bedste udenlandske AGF-spiller?

Hvilken af de udenlandske spillere i AGF siden 1991 har i dine øjne været den bedste? Vi har udvalgt 6, som læserne nu kan vælge imellem.

Hvilken udenlandsk AGF’er synes du, har været bedst?

Hvilken udenlandsk AGF’er synes du. har været bedst? Mustapha Bundu? Håvard Flo? Aron Jóhannsson? Eller en helt fjerde ? Siden Superligaen blev indført i 1991, har AGF haft 90 udenlandske spillere på kortere eller længere kontrakter. Flere spillere nåede aldrig at debutere på førsteholdet, fordi de ikke var gode nok, eller fordi de blev ukampdygtige efter få minutter. Andre kom hamrende ind som Håvard Flo og scorede i hver anden kamp. 90 spillere med hver sin historie, som Jyllands-Posten har gennemgået i de seneste uger over ni dele. Men hvem har gjort størst indtryk på dig som fodboldiagttager/fan?

Vi har valgt 6 ud af de 90 spillere. Få genopfrisket deres historier i serien og sæt kryds: Hvilken udenlandsk spiller i AGF siden 1991 har i dine øjne været den bedste? Afstemningen løber indtil torsdag den 28. maj klokken 19.00.

Her kan du læse mere om de seks spillere

Mustapha Bundu kan blive et af de største salg i AGF. Foto: Gregers Tycho

Mustapha Bundu, Sierra Leone

2016-: 103 kampe, 21 mål

I sin fjerde sæson i AGF er Mustapha Bundu blevet stamspiller, en afgørende figur i AGF’s bestræbelser på at få succes. I denne sæson har han lavet otte mål, han har direkte assisteret syv andre målscorere, og han har holdt adskillige backs beskæftiget. I 2016 fik AGF’s daværende sportschef, Jens Andersson, et opkald fra en svensk agent, der repræsenterede angriberen fra Sierra Leone. Og hurtigt besluttede klubben at tilbyde Mustapha Bundu at komme til prøvetræning i Aarhus. Det førte i første omgang en etårig aftale med sig, siden skyndte AGF sig at forlænge samarbejdet til sommeren 2021. Klogt nok. For de fleste kan se, at Mustapha Bundu kan blive AGF’s næste og måske største spillersalg, hvis han fortsætter den kurs, han har stukket ud. »Vi så hans fysik og hans power og tænkte, at ”Wow, dette her kan blive sjovt”,« siger Jens Andersson. Mustapha Bundu har taget en ret lang vej til dansk topfodbold. Først blev han tilbudt et ophold på Craig Bellamys fodboldakademi, siden studerede han og spillede universitetsfodbold i England, og nu er han så en af Superligaens stærkeste enere med hurtighed og gode afslutninger i benene. I AGF ærgrer de sig naturligvis over, at der ikke kunne spilles fodbold tidligere på året, for så kunne man have kørt Mustapha Bundu i stilling til et lukrativt sommersalg. Det kan stadig nå at blive effektueret, men krisen har muligvis sænket priserne på fodboldspillere. Hvis AGF skal tjene millioner på Mustapha Bundu, skal det ske inden årets udgang. I mellemtiden hygger Mustapha Bundu sig i Aarhus, hvor han gerne tager et spil Afrikas Stjerne med kæresten, Anne, datter af EM-helten Flemming Povlsen og fru Dorte.

Niklas Backman har misset 39 kampe for AGF. Her på første arbejdsdag i 2015. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Niklas Backman, Sverige

2015-: 100 kampe, 4 mål

Trods længere skadespauser undervejs i sin AGF-karriere har svenskeren Niklas Backman ikke haft svært ved at slå sit navn fast som publikumsfavorit. Han er en totalt kompromisløs forsvarsspiller, der forsvarer sit mål med krop og sjæl, og når han har blokeret et skud, kan han finde på at juble, som har han scoret et mål. AGF’s daværende sportschef Jens Andersson kendte til Niklas Backman fra Sverige, og han skaffede svenskeren til AGF fra en kinesisk klub. Niklas Backmans vigtighed for AGF-defensiven er flere gange blevet bevist, i hvert fald har det været tydeligt, at forsvaret ikke hænger lige så godt sammen, når han ikke er med. Siden 2016 har han misset 39 kampe for AGF på grund af skader. I 2017 måtte han holde pause med lyskeproblemer i tre-fire måneder, og da han returnerede, brækkede han et kindben på klubbens træningslejr, hvilket fik fansene til at omdøbe ham til Batman på grund af den maske, han spillede med. Da han var klar igen, blev han sat af holdet af Glen Riddersholm, men da David Nielsen blev træner, fik han erobret positionen i forsvaret tilbage. I 2018 måtte han gå ud før tid mod AC Horsens, da han var svimmel. En hjernerystelse, troede alle, men det viste sig, han havde en meningitisvirus. Svenskerens historie i AGF som den evige fighter har nærmest gjort ham til en kultfigur. Også fordi han har en ekstrem vilje til at vinde, hvilket kompenserer for, at han ikke er verdens bedste med bolden og heller ikke den hurtigste. Men han er en stabil bolderobrer, som de fleste superligaangribere ikke bryder sig om at duellere med i nærkampene i feltet. Og han er naturligvis anfører på det nuværende AGF-hold.

Mustafa Amini er den udenlandske spiller i AGF, der har spillet flest kampe for klubben, siden Superligaen blev indført. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Mustafa Amini, Australien

2016-: 124 kampe, 12 mål

Da Mustafa Amini som 18-årig forlod Australien for at tiltræde i Borussia Dortmund i Tyskland på en fireårig kontrakt, fortalte han til australske medier, at han for sin første månedsløn ville købe et stort tv-apparat med alle sportskanaler til sine forældre, Obaidullah og Zahra, så de kunne se ham spille i Europa. »Det vil være en passende gave for alt det, de har gjort for mig i årenes løb,« sagde Mustafa Amini til The World Game. Mustafa Amini mistede sin far, Obaidullah, i marts i år, da han døde af kræft. Sommeren 2015 blev Mustafa Amini hentet til Randers FC fra Borussia Dortmunds reservehold i jagten på spilletid, og han var med i stort set alle kampe for Randers FC. Efter en sæson i Randers lavede han en fireårig aftale med ærkerivalerne AGF, et klubskifte, der fik rivaliseringen mellem de to østjyske klubber til at blusse yderligere op. I Randers fik den dynamiske midtbanespiller ikke lavet et eneste mål, men han scorede i sin debut for AGF, og han har i tre og et halvt år spillet stort set hver eneste kamp fra start. Til sommer udløber hans aftale med AGF. Han har tidligere afvist et udspil fra klubben om en forlængelse, så meget peger på, at han er i færd med sin sidste sæson i klubben, hvor han har vist stor kontinuitet. At kunne gøre det i en klub som AGF er egentlig ret enestående.

Aron Jóhannsson slog igennem i AGF og blev solgt til en hollandsk klub. Foto: Carsten Bundgaard

Aron Jóhannsson, Island/USA

2010-13: 70 kampe, 25 mål

Den 27. august 2012 skrev islændingen Aron Jóhannsson sig ind i Superligaens historiebøger, da han i løbet af tre minutter og 50 sekunder scorede hattrick mod AC Horsens. Tilmed øgede han til 4-0 til AGF lige efter pausen på et straffespark. Aron Jóhannsson blev spottet af daværende sportschef Brian Steen Nielsen og A+-træner Casper Bugge, da Jóhannsson spillede i Fjölnir i den næstbedste liga i Island. I AGF skulle han bruge lidt tid på at komme ind i en trup, der bestod af en del unge spillere suppleret med erfarne typer som Martin Jørgensen, Peter Graulund og Søren Berg. Daværende træner Peter Sørensen giver æren for Aron Jóhannssons gennembrud til sin assistenttræner, Jesper Sørensen, der sagde, at klubben skulle være tålmodig med den splejsede angriber. Islændingen kom frem til mange chancer, men fik ikke omsat ret mange i starten. Aron Jóhannsson fik spilletid i de første 14 kampe af sæsonen 2011/12 for AGF, men først i kamp nummer 15 fik han scoret, da han sikrede 1-1 i Sønderjyske. I efteråret 2012 lavede han 14 mål i 18 kampe for AGF, og i januar 2013 blev han solgt til hollandske AZ Alkmaar for 11-12 mio. kr. Islændingen var lydhør, ihærdig og viljestærk, og han greb sin chance, da AGF-træner Peter Sørensen gennemførte et generationsskifte i AGF. Aron Jóhannsson blev født i USA af islandske forældre, og han har dobbelt statsborgerskab. Han valgte på et tidspunkt at repræsentere USA i stedet for Island. Som AGF-spiller blev han udtaget til det islandske landshold, men måtte melde fra med lyskeproblemer, og han valgte at skifte nationalitet til USA. Mens han spillede i Holland, var han 19 gange i aktion for USA, blandt andet ved VM i 2014, men også i en venskabskamp i Aarhus, hvor han scorede på sin gamle hjemmebane. Efter at have lavet 29 mål i 58 kampe for Alkmaar blev han hentet af Werder Bremen. I de følgende sæsoner nåede han kun 28 kampe og fire mål for den tyske klub, da han blev ramt af flere slemme skader. I 2019 blev han hentet til den svenske klub Hammarby på en treårig kontrakt.

Jan Halvor Halvorsen – hvid bluse, krøllet hår – i pokalfinalen mod B1903 i 1992, da AGF vandt 3-0. De øvrige AGF’ere er Bo Harder og Kent Nielsen, mens B1903’erne er Ivan Nielsen og Michael Manniche. Foto: Torben Stroyer

Jan Halvor Halvorsen, Norge

1991-94: 67 kampe, 1 mål

AGF-træner Peter Rudbæks spillestil gav sig selv. I forsvaret havde han Jan Halvor Halvorsen og Kent Nielsen, og de skulle hurtigst muligt sørge for at få bolden op til hurtigløberen Søren Andersen. »Jan Halvor Halvorsen var en prægtig fyr, virkelig professionel,« siger Peter Rudbæk. Nordmanden var typen, der fik en flænge i hovedet, løb ud for at få forbinding på og gik ind og blokerede et direkte frispark med hovedet. Publikum elskede hans stil og havde bannere med på stadion, hvor de ønskede ham som borgmester i Aarhus. På et tidspunkt købte han en lille vogn og stod og solgte bagte kartofler nede på strøget i sin fritid. Da han dukkede op i Aarhus, var Lars Lundkvist træner i AGF, og han ville gerne lige se nordmanden i en træningskamp, inden klubben hyrede ham. Det foregik på klubbens grusbane. Lundkvist sagde inden kampen til Halvorsen, at han syntes, at han skulle tage alle frispark. »Men det mente han ikke selv. Så god en sparketeknik havde han ikke,« griner Lars Lundkvist. Ikke uventet blev Jan Halvor Halvorsen senere spilleragent, og han har siden skaffet en del spillere til AGF, bl.a. landsmanden Håvard Flo. Han var med til at vinde pokalturneringen i 1992, da AGF slog B1903 med 3-0. Men han blev aldrig borgmester i Aarhus. Han stoppede sin aktive karriere som 32-årig i Rosenborg. Siden har han været træner i flere norske og svenske klubber, han har tilmed arbejdet som assistent for Hans Backe i New York Red Bulls og er nu cheftræner i Bryne FK i den tredjebedste norske række, Postnord-ligaen.

Håvard Flos gennembrud i AGF førte til flere landskampe. Her jubler han efter at have scoret mod Skotland ved VM i 1998. Foto: Dusan Vranic/AP

Håvard Flo, Norge

1994-97: 53 kampe, 27 mål

AGF-træner Peter Rudbæk ville ikke have hvem som helst ind på sit hold. Han fik tilbudt adskillige spillere, men da Stig Tøfting og Håvard Flo var mulige emner, sagde han ja tak til et lejemål af Håvard Flo. Efter kort tid skrev AGF kontrakt med ham. Nordmanden debuterede mod OB, som netop havde slået Real Madrid ud af Europa Cuppen. AGF vandt 5-0, Håvard Flo scorede to mål, det første efter fire minutter. »Jeg skiftede ham ud fem minutter før tid, da han havde fortjent at blive klappet fra banen,« siger Peter Rudbæk. I to sæsoner bragede den stærke angriber målene ind på et hold, der blev nummer to efter Brøndby og vandt pokalfinalen mod netop Brøndby med 2-0 i 1996. I perioder døjede han med mindre skavanker, og det betød, at han ofte kom ind fra bænken og scorede. Som mod FC København i sølvsæsonen, da FCK førte 1-0 i Aarhus. Flo kom på banen i den sidste halve time, da AGF var 11 mod 10. Syv minutter før tid scorede han til 1-1, i overtiden headede han sejrsmålet ind til 2-1. »Håvard Flo passede bare ind i vores koncept,« siger Peter Rudbæk. I efteråret 1996 spillede AGF Europa Cup for pokalvindere mod Olimpija fra Slovenien, 1-1 hjemme og 0-0 på udebane. Farvel og tak. »Håvard Flo havde brændt et par store chancer dernede. Om søndagen skulle vi op mod Silkeborg med Preben Elkjær som træner. Han havde sat sin topangriber Heine Fernandez af. Vi beholdt Flo på holdet, og han scorede fire mål, da vi vandt 6-1. Ugen efter vandt vi 5-2 i Viborg, Flo lavede to, og så blev han udtaget til det norske landshold og solgt til Werder Bremen,« fortæller Peter Rudbæk. Inden Håvard Flo rejste til Tyskland, kom han forbi klubben og gav hindbærsnitter til alle efter et par succesfulde år i AGF. Efter tre år i Bremen skiftede han til Wolverhampton og i 2001 hjem til Sogndal, hvor han fortsatte med at plaffe og heade mål ind. Han stoppede sin aktive karriere i 2009 og er nu i en alder af 50 år sportschef i Sogndal.

Artiklens emner
Fodbold
AGF