Fodboldspilleres værdi kan styrtdykke under coronakrisen

Revisionsvirksomheden KPMG vurderer, at spillernes transferværdi kan falde med op til 74,5 milliarder kroner.

Coronakrisen kan få stor betydning for transferpriserne, når fodboldklubberne i Europa igen kan handle med hinanden.

Revisionsvirksomheden KPMG vurderer, at transferværdien af spillerne i Europas ti bedste ligaer kan falde med op mod 10 milliarder euro (74,5 milliarder kroner).

Forventningen er, at aktiviteten i det næste transfervindue vil falde dramatisk.

Det skyldes, at klubberne har mistet store dele af omsætningen under coronakrisen, hvor der ikke er blevet spillet fodbold i det meste af Europa. Det koster både tilskuer- og tv-indtægter.

I England, Tyskland, Italien og Spanien arbejdes der på at få genstartet de bedste ligaer, mens den franske sæson er afblæst.

Det vil ifølge KPMG's vurdering koste Europas fem største ligaer et samlet indtægtstab på fire milliarder euro (30 milliarder kroner), hvis ikke de bliver færdigspillet.

Klubberne fra England, Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig er typisk de mest aktive i transfervinduerne, og færre handler vil derfor også forplante sig til Europas mindre ligaer.

Hvis de ti bedste ligaer i Europa bliver gennemført uden tilskuere, kan det ifølge KPMG betyde, at transferværdien af spillere vil falde med op til 6,6 milliarder euro (50 milliarder kroner).

KPMG's opgørelse over de ti bedste rækker i Europa medtager topligaerne i Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig Holland, Belgien, Portugal, Tyrkiet og de to bedste rækker i England. Analysen baserer sig på 4183 spillere.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.