Uefa-møder signalerer øget klarhed om fodbold i Europa

Alle medlemslande og eksekutivkomité i Uefa holder møde i næste uge, mens fodbold i Europa ligger stille.

Nationale ligaer og europæiske klubturneringer ligger stille i det meste af Europa i øjeblikket på grund af coronapandemien.

Ingen aner, hvornår der igen kan spilles, og om der kan spilles med eller uden tilskuere.

Spørgsmålene er mange hos forbund, ligaer, klubber, spillere og fans i de fleste lande, men noget tyder på, at der i den kommende uge kan komme mere klarhed.

Uefas (Det Europæiske Fodboldforbund, red.) eksekutivkomité mødes således 23. april.

- Uefas eksekutivkomité vil mødes via en videokonference for at diskutere den seneste udvikling med hensyn til udbruddet af coronavirus og virkningen på europæisk fodbold.

- Møderne vil se på udviklingen i både nationale og europæiske turneringer, skriver Uefa i en pressemeddelelse.

Engelske BBC mente torsdag at vide, at Uefa planlægger at afvikle finalen i Champions League 29. august, mens EM i fodbold er flyttet til 2021, og flere ligaer er begyndt at reagere på egen hånd.

I Belgien blev landets bedste fodboldrække således afsluttet før tid, og Club Brugge blev kåret som mester på skrivebordet.

Det skabte problemer for Det Belgiske Fodboldforbund (URBSFA), fordi Uefa truede med udelukkelse fra de europæiske klubturneringer, hvis beslutningen blev fastholdt, og derfor har belgierne sparket beslutningen til hjørne og afventer.

Ifølge Reuters er ønsket i Uefa, at nationale ligaer og europæiske klubturneringer spilles færdig, så vidt det er muligt.

I Skotland har man dog også afsluttet flere fodboldrækker lige under The Premiership, som er den bedste række i landet. Det blev klart efter en afstemning blandt 42 professionelle klubber i Skotland onsdag.

Her ligger tegningen også klar til at afslutte The Premiership, men ifølge Reuters vil en beslutning ikke blive taget før 24. april, hvilket indikerer, at man afventer møderne i Uefa-regi.

To dage før mødet i eksekutivkomitéen mødes alle 55 medlemslande i Uefa således også, og derfor ligner det, at der kan blive truffet overordnet beslutninger i ugens løb, som de enkelte medlemslande kan beslutte ud fra.

I flere lande ligner det, at der ikke kan spilles fodbold med tilskuere før tidligst 1. september, da flere lande har indført forbud mod store forsamlinger til og med 31. august.

Det er tilfældet i Danmark, og det blev onsdag også besluttet i Tyskland og Belgien, og gælder også i andre nationer lande i Europa.

Nyhedsbureauet dpa skrev onsdag, at 36 tyske klubber i Den Tyske Ligaforening (DFL) også mødes 23. april for at drøfte situationen i blandt andet Bundesligaen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.