Flere hollandske topklubber vil have fodboldsæsonen afblæst

AZ Alkmaar og PSV Eindhoven tilslutter sig Ajax Amsterdams ønske om at afblæse sæsonen med det samme.

Flere hollandske fodboldklubber tilslutter sig nu Ajax Amsterdams opfordring om at aflyse resten af sæsonen.

Meldingen kommer fra AZ Alkmaar og PSV Eindhoven, blot timer efter at nabolandet Belgien bragte sin fodboldsæson til et endeligt ophør torsdag.

AZ Alkmaar, der lå på samme antal point som Ajax Amsterdam, da den hollandske liga blev suspenderet i sidste måned som følge af coronakrisen, og PSV Eindhoven giver således deres støtte til sportsdirektøren i Ajax Amsterdam, Marc Overmars.

Overmars sagde tidligere torsdag, at han mener, at fodboldsæsonen i den bedste hollandske liga skal afblæses med det samme.

Det er AZ Alkmaars tekniske direktør, Robert Eenhoorn, enig i.

- Vi finder den aktuelle coronavirussituation yderst betænkelig og mener, at det er irrelevant at spille sæsonen færdig bag lukkede døre, siger han til hollandske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Plus, der er stadig en masse usikkerhed omkring, hvordan virusudbruddet fortsat vil udvikle sig, tilføjer han.

Også PSV Eindhovens tekniske direktør, Toon Gerbarnds, mener, at sæsonen skal afblæses.

- Vi kan ikke finde nogen god grund til at genstarte sæsonen, siger han ifølge Reuters.

Opfordringen fra Marc Overmars kom, dagen efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) onsdag besluttede at udskyde Champions League og Europa League i stedet for at aflyse turneringerne.

Det fik Overmars til at sammenligne Uefa og Det Hollandske Fodboldforbund (KNVB) med USA's præsident, Donald Trump.

- Hvorfor handler det i øjeblikket om penge og ikke folkesundhed? Jeg har svært ved, sådan som det foregår lige nu, sagde sportsdirektøren til det hollandske medie Telegraaf.

- Jeg sammenligner lige nu Uefa og KNVB med USA's præsident, Donald Trump, der for en uge siden sagde, at økonomien er vigtigere end coronavirusset.

Ajax topper i øjeblikket den hollandske liga på en bedre målscore end AZ Alkmaar.

Begge hold har ni spillerunder tilbage i ligaen.

Efter Overmars' udmelding oplyste den belgiske ligaforening Pro League, at den belgiske fodboldsæson er forbi, og at ligaen ikke bliver færdigspillet.

Som et resultat af beslutningen bliver det nuværende førerhold, Club Brugge, udnævnt til mester, mens en arbejdsgruppe skal fastslå, hvad der skal ske med nedrykning og fordeling af de europæiske pladser.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.