Manchester Uniteds Pogba vil prøve noget nyt

Midtbanespilleren Paul Pogba søger en ny udfordring efter tre år hos Manchester United.

Efter tre år i Manchester United jagter den franske midtbaneprofil Paul Pogba en ny udfordring.

Det siger han ifølge flere medier søndag i Tokyo, efter at han er blevet rygtet væk fra Ole Gunnar Solskjærs mandskab.

- Der har været meget snak og mange tanker, siger den 26-årige franskmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har været tre år i Manchester og gjort det godt. Der har været gode og mindre gode øjeblikke som for alle andre.

- Jeg tror, det kunne være et godt tidspunkt at prøve kræfter med en ny udfordring et andet sted, siger han.

Paul Pogba skiftede fra Juventus til Manchester United i 2016. Det er franskmandens andet ophold i klubben.

Han har scoret 24 mål i 92 kampe for klubben, der i sidste sæson sluttede på sjettepladsen i Premier League og dermed missede en plads i Champions League.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen