”Smilin’ Peter” satte danske dommere på verdenskortet

Den tidligere fodbolddommer Peter Mikkelsen var uden sidestykke landets bedste af sin slags og samtidig »en person, man altid var stolt over at være sammen med«.

Sådan lyder det fra den tidligere dommerkollega Claus Bo Larsen, efter det onsdag aften kom frem, at den 58-årige Peter Mikkelsen havde tabt kampen til kræft.

»Da han først kom frem ved de store turneringer, begyndte både Fifa og Uefa at lægge mærke til os danske dommere, der siden fik et ufattelig godt ry. Han var på mange måder foregangsmand for vores generation af dommere med Kim Milton, Knud Erik Fisker og mig selv,« siger Claus Bo Larsen.

Selv om det nu er over to årtier siden, at Peter Mikkelsen sidst tog dommerfløjten i munden og blæste fodboldreglerne ud, står hans eftermæle stadig skarpt. Det skyldes især et smittende væsen og en fin fysisk form, ifølge Claus Bo Larsen.

»Han var meget proaktiv i sin måde at dømme på og fik selv de sværeste situationer til at se lette ud. Han talte med spillerne og lod dem forstå, at han altså ikke var kommet for at genere dem. Tværtimod hyggede han sig med dem. Men han var ikke bange for at tage de kedelige beslutninger og få hjemmepublikum imod sig,« siger han.

Smilende Peter

Peter Mikkelsen dømte sin første fodboldkamp i en alder af 15 år. Derfra gik det stærkt. Allerede som 25-årig blev han dommer i landets bedste række, og senere samme år blev han godkendt som den yngste Fifa-dommer nogensinde.

Alligevel var det først under VM-slutrunden i 1990, at danskerne for alvor lærte ham at kende.

Godt nok havde fodboldlandsholdet misset kvalifikationen, men det unge fremadstormende dommertalent fangede hurtigt danskernes opmærksomhed med sin smilende fremtoning og stilfærdige, men karismatiske myndighed på banen.

”Smilin’ Peter,” blev han døbt af verdenspressen.

Snart efter VM-slutrunden, hvor han især huskes for kampen mellem Vesttyskland og Jugoslavien, høstede han international anerkendelse for sine dommerpræstationer. Første gang var i 1991, da han blev kåret til verdens bedste dommer af Den Internationale Forening for Fodboldhistorie og Statistik (IFFHS). To år senere gentog han bedriften.

Men vigtigst af alt var Peter Mikkelsen en dommer, der mødte sine medmennesker - også på fodboldbanen - med et åbent sind. Af samme årsag var han populær skikkelse blandt både spillere og trænere, ifølge Claus Bo Larsen.

»Klubberne var altid glade for at se ham og hans store smil, fordi de så vidste, at der ville komme styr på tingene.«

Lænket til en kørestol

Gennem deres fælles profession tilbragte Claus Bo Larsen meget tid sammen med Peter Mikkelsen. Både hjemme og ude. Den fem år ældre fodbolddommer var som et forbillede for ham - og ikke mindst et varmt og helt igennem fantastisk menneske.

»Jeg nød virkelig hans selskab – også selv om han kunne tvinge mig til at drikke en Bloody Mary, inden vi skulle ud at flyve. Og hvis der er noget, jeg hader, så er det en Bloody Mary, men han lærte mig, at det var kutyme at forstå det land, som vi rejste til,« siger han.

I 2013 fik Peter Mikkelsen imidlertid konstateret modermærkekræft over det ene øje, og da det ikke blev behandlet i tide, udviklede det sig til metastaser i hjernen og spredte sig siden til rygsøjlen, leveren og højre lunge.

Kræftforløbet gjorde, at han i sine sidste leveår var nødt til at flytte ind i en handicapvenlig bolig i Vedbæk. Her skubbede han sig selv rundt i en kørestol som følge af sygdommen og var afhængig af hjælp i alle døgnets timer.

I et interview med Jyllands-Posten i maj 2018 fortalte Peter Mikkelsen, at han stadig drømte om at vende tilbage til dommergerningen.

»Jeg har ikke været til min sidste VM-slutrunde. Det kan godt være, det lyder åndssvagt, når jeg lige nu sidder fast i den her,« sagde han og klappede let på armlænet af kørestolen, han sad lænket til:

»Men jeg synes, jeg ville være endnu mere åndssvagt, hvis ikke jeg troede på det.«