Snart kan Trump følge Superligaen på tætteste hold
Den amerikanske tv-station ESPN har bl.a. købt rettighederne til dansk fodbold.
Det er ikke sikkert, at Donald Trump brænder for at se FC København spille mod Brøndby i den danske Superliga, men ikke desto mindre har den amerikanske præsident snart muligheden for at se kampen.
Den amerikanske sportskanal ESPN har sikret sig rettighederne til flere udenlandske fodboldligaer. Det gælder bl.a. den danske Superliga, Allsvenskan, den indiske Super League, Coppa Italia og den italienske Super Cup.
Det skriver ESPN i en pressemeddelelse, hvor tv-stationen skriver følgende om Superligaen:
»14-holds ligaen har et unikt turneringsformat – ude og hjemmekampe for alle ligaholdene kombineret medholdenes fordeling ud i en 10 kampe lange runde om mesterskabet for top seks-holdene (de otte nederste spiller nedrykningskampe.«
ESPN, som i forvejen har rettighederne til bl.a. den italienske Serie A og den engelske FA Cup, ska vise en kamp om ugen fra Superligaen. Det er er cirka 36 kampe per sæson.
Der er tale om en flerårig aftale for tv-stationens nyerhvervede rettigheder.