Midtjylland åbnede guldkampen med sejr i Brøndby

De havde råbt, sunget og håbet i 82 minutter. Pludselig var 25.000 tilskuere på Brøndby Stadion helt, helt stille i fem sekunder. Lamslåede, chokerede. Dette skulle jo være dagen og festen over reelt at vinde det første Danmarksmesterskab til Brøndby i 13 år. Da de fem sekunder var overstået, tog hjemmeholdets fans sig sammen og sang videre. De mest inkarnerede af dem gjorde i hvert fald.

Der var selvfølgelig sket det, at Bubacarr Sanneh havde pandet FC Midtjylland på 1-0 med otte minutter tilbage af kampen og åbnet mesterskabsduellen igen. Med 79 point har Brøndby og FC Midtjylland nu lige mange point, men Brøndby har den klart bedste målscore og det nemmeste slutprogram. Brøndby skal til Horsens og møder i sidste runde AaB på hjemmebane. FC Midtjylland har FC København i Parken og møder Horsens på hjemmebane.

Havde Brøndby vundet, var det reelt Danmarksmester. At dette var en særlig aften på Brøndby Stadion foran 25.848 tilskuere, var til at mærke. Rækkerne af ventende gæster, de gule trøjer, det udsolgte stadion var en ting. Lyden var en anden. Det hev og sled i trommehinderne, når de spændte tilskuere forvandlede sig til en knyttet næve af stolthed og iver i håbet om et nyt mesterskab til ”Vestegnen,” som de blot kalder det herude.

Tre point til de gule ville med 99 pct. sikkerhed sende mesterskabet til Brøndby, fordi holdet så var seks point foran FC Midtjylland med to kampe tilbage og en mere end 10 mål bedre målscore. Et uafgjort resultat var også fint for hjemmeholdet, som da skulle sætte point til mod både Horsens og AaB; mesterskabsspillets to dårligste hold.

Kunsten for Brøndby var både fysisk og mentalt at håndtere at nulstille efter torsdagens sejr i pokalfinalen over Silkeborg. Det lykkedes ikke på samme måde, som man har set Brøndby tromle frem uge efter uge dette forår.

FC Midtjylland var godt organiseret og lod sig ikke fange i dårlige situationer af, at Brøndby altid fylder området centralt i banen med flere spillere end modstanderen. Samtidig satsede hjemmeholdet ikke meget, og derfor skulle det blive en fastlåst åbning på kampen.

Første chance kom først efter 25 minutter, da et hjørnespark var ved at springe direkte i mål over for en passiv Jesper Hansen, der samme dag var blevet udtaget som landsholdets fjerdemålmand. Han skal ikke til VM. Det skal Brøndbys målmand Frederik Rønnow imidlertid. Efter 31 minutter blev han ”slået” af Jakob Poulsens fremragende langskud, men heldigvis for Brøndby prellede bolden af på stolpen og sprang i spil igen. Sådan har det generelt været i de indbyrdes kampe mellem de to hold dette forår.

Frank Onyeka virkede farlig, mens Gustav Wikheim sænkede sit hold med sine evindelige boldberøringer. Mest udtalt var situationen, da nordmanden kunne have sendt Onyeka af sted på en friløber, men i stedet begyndte at drible rundt om sig selv. Han skulle have haft et fur, skulle Gustav Wikheim. Ikke mindst fordi han gjorde det samme i 2. halvlegs første minut.

Paul Onuachu var i startopstillingen for Midtjylland i runden inden denne kamp og havde scoret mod FC Nordsjælland. Det er dog ikke ukendt, at mindre, tekniske spillere har nemmere ved at finde tilbage i kampform end de store. En lille jolle vender hurtigere end en færge. I den sammenhæng er Paul Onuachu et olieskib. Mod Brøndby var han teknisk direkte elendig. Ramte lidt og skød forbi meget. Værst var det, da Onuachu næsten ikke ramte et fladt indlæg ni meter fra mål. Vinder FC Midtjylland ikke mesterskabet er fraværet af angribere dette forår en god forklaring på de point, holdet har manglet.

Onuachu er dog stor, og på standardsituationer er han farlig. Derfor var det en trussel, hver gang FC Midtjylland havde et indkast, fri- eller hjørnespark på Brøndbys banehalvdel, og fra minut 60 – 65 vaklede Brøndby.

Dette var dog ikke to middelmådige hold. Det var Superligaens bedste, og Brøndby gav sig, naturligvis, ikke. Hany Mukhtar var ikke god, men efter 68 minutter tvang han en god redning ud af Jesper Hansen med en elegant afslutning lige foran mål.