OB spillede bedst, men AGF var skarpest
AGF besejrede OB 3-2 efter at have været bagud - og i perioder nedspillet - med 1-2 ved pausen. Spændingen lever inden returkampen om en uge.
Enhver fodboldtræners drøm: Dit hold spiller sig fladt igennem på det allerførste angreb, strækker modstandernes forsvar ud, triller bolden fladt på tværs, hvor en midtbanespiller sparker den højt op i målet.
To minutter var der gået, da OB søndag middag indledte den første af to Playoff-kampe om en mulig plads i Europa med et mønstermål på udebane mod AGF, som kort inden havde hyldet målmand Steffen Rasmussen, der efter 419 kampe og en 20 år lang karriere i AGF stopper efter denne sæson.
Hyldesten af Steffen Rasmussen skulle foretages søndag, for det er ikke sikkert, at AGF får flere kampe på hjemmebane til den slags i foråret, det bliver afgjort søndag i Odense i returopgøret.
For spændingens skyld var det uhyre vigtigt, at AGF forholdsvis hurtigt fik svaret tilbage, tilmed på et mål endnu smukkere end det, OB scorede. Efter to hælafleveringer fra Jens Stage og Kasper Junker slap Daniel A. Pedersen fri i feltet, han trillede bolden på tværs, hvor Tobias Sana gjorde resten færdigt: En behersket, flad afslutning til 1-1.
Fynboerne mødte op med lidt varmere fødder end AGF’erne, i hvert var det OB, som formåede at diktere tempoet i det meste af første halvleg. Kent Nielsens hold udnyttede hele banens bredde, da de to midtbanekanter oftest trak ind, så der blev plads i siderne til enten angriberne eller backsene, især Ryan Laursen i højre side. Og dermed kom AGF’s to centrale midtbanefolk tit i undertal.
Efter en god halv time eksploderede kampen igen, da OB fyrede af fra kanten af feltet, AGF-keeper Aleksandar Jovanovic fik pareret, bolden røg ud foran Nicklas Helenius, som lignede en mand, der var på vej ud for at fejre et mål, da serberen stak højrepoten ud og dirigerede bolden til hjørnespark.
AGF fandt ikke et modsvar mod OBs måde at spille på, slet ikke når Jens Jakob Thomassen og Troels Kløve skiftedes til at løbe i dybden og skabe plads til kollegerne, en disciplin, som hjemmeholdet ikke havde på sit repertoire i samme omfang.
OB overlistede AGF kort før pausen, da bolden blev lobbet himmelhøjt ind i feltet, hvor lille Troels Kløve fik sidste fod på, for fødderne af AGF’s noget større forsvarsspiller, Pierre Kanstrup.
Med to udebanemål imod sig skulle AGF i den grad forsøge at komme tilbage i kampen. Det lykkedes, da Kasper Junker tørt sparkede en returbold i nettet, efter at Pierre Kanstrups indkast dumpede end for fødderne af angriberne på kanten af feltet.
I anden halvleg blev højrefløjen Jens Stage placeret centralt på midtbanen for at forsøge at bremse OB’s overtal, i stedet for Martin Spelmann blev Dino Mikanovic smidt ind som højre back med ret og pligt til at støde med frem, mens Tobias Sanas udgangspunkt blev højrekanten.
Ti minutter ind i anden halvleg, og få minutter efter at Kasper Junker havde udlignet, blev Junker byttet ud med Martin Pusic. Det virkede ikke som en logisk udskiftning, men Pusic var blot på banen i få sekunder, da han rettede et skud fra Jakob Ankersen af som totalt snød Sten Michael Grytebust. Pludselig var det AGF, som havde overtaget, foran 3-2.
Men stadig stod OB for tempoet og det fineste spil, AGF’erne så trætte ud på flere positioner og blev flere gange spillet tyndt på kanterne med farlige situationer til følge. En udligning lurede, men AGF-målmand Aleksandar Jovanovic hev endnu en afgørende redning frem, da Joan Simun Edmundsson slap fri.
3-2 til AGF. Og det kunne OB langt fra være tilfreds med.
Som sagt, returopgør på søndag i Odense. Og dysten er helt åben.