Fortsæt til indhold
Cykling

Positiv dopingprøve sender Trek-rytter ud af Touren

Portugiseren André Cardoso er blevet suspenderet efter at have afleveret en positiv dopingprøve.

/ritzau/

Den portugisiske cykelrytter Andre Cardoso har afleveret en positiv dopingprøve og kommer ikke med til Tour de France.

Det oplyser hans hold, Trek, i en pressemeddelelse.

- Det er med dyb skuffelse, at vi netop har fundet ud af, at vores rytter André Cardoso er testet positiv for et forbudt stof. I henhold til vores nultolerance-politik er han øjeblikkelig blevet suspenderet, lyder det.

32-årige Cardoso var ellers udtaget til Tour de France, men nu må han vinke farvel til et årets højdepunkter i løbskalenderen.

Trek-mandskabet kommer til Tour de France med Alberto Contador og John Degenkolb som hovednavne. Danskeren Kim Andersen er en af holdets sportsdirektører.