Agent: Chris Anker venter på Bjarne Riis

Bjarne Riis er tæt på at være klar med et nyt cykelhold, siger Chris Anker Sørensens agent.

Bagnères-de-Bigorre

Chris Anker Sørensen kan være på vej tilbage til et cykelhold med Bjarne Riis som chef. Det fortæller danskerens agent, Moreno Nicoletti, til Jyllands-Posten.

Inden 2016-sæsonen skiftede Chris Anker Sørensen fra Bjarne Riis’ tidligere hold, nu kendt som Team Tinkoff, til det mindre prominente Fortuneo-Vital Concept fra Frankrig.

Men Bjarne Riis og Lars Seier Christensen, som var storsponsor med Saxo Bank på Bjarne Riis’ cykelhold, arbejder nu på at etablere et nyt mandskab, som skal konkurrere i Tour de France i fremtiden. Og det er en af grundene til, at Chris Anker Sørensen endnu ikke har forlænget sin kontrakt med Fortuneo-Vital Concapt, lyder det fra agenten.

»Lige nu afventer jeg, hvad der sker i Touren. Vi ved, at han kan køre for Fortuneo den kommende sæson, men Bjarne Riis’ hold er også en mulighed. Vi venter på ham, han er meget tæt på at lave et hold,« siger Moreno Nicoletti til Jyllands-Posten.

Da Jyllands-Posten talte med Chris Anker Sørensen fredag formiddag, nævnte han dog ingenting om et muligt samarbejde med Bjarne Riis. Men han håber at få sin fremtid på plads, inden Tour de France slutter den 24. juli i Paris.

Chris Anker Sørensen oplyser, at han ligger i lønforhandlinger med Fortuneo-Vital Concept.

»Vi er i dialog, og det ser meget fornuftigt ud med at blive her. Vi skal bare lige blive enige om lønnen, sådan er det altid. Inden vi er i Paris og Touren er slut, vil jeg da gerne have skrevet en ny kontrakt,« siger Chris Anker Sørensen, men erkender at hans manager har travlt under Touren.

»Der er også andre muligheder. Men det er klart, at hvis jeg ikke viser noget som helst i Touren, så står jeg ikke ligeså godt, som hvis jeg viser noget. Indtil videre har jeg ikke kørt dårligt i år, men jeg har ikke ligefrem en perlerække af resultater.«

For et par uger siden sagde Bjarne Riis til Ekstra Bladet, at overtagelsen af et hold fra cykelverdenens næstbedste række også kunne være en mulighed. Hvilket hold, det kunne blive, melder historien dog intet om.

Men at noget nok skal ske med den danske tidligere holdejer i centrum, lader Moreno Nicoletti ikke til at være i tvivl om.

»Jeg talte med Bjarne Riis for to dage siden. Han har også talt med Alberto Contador og Manuele Boaro,« siger Chris Anker Sørensens agent.

Bjarne Riis forlod cykelverdenen i foråret 2015, da han blev fyret efter uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver, den rige russer Oleg Tinkov.

Riis var selv med til at starte cykelholdet og overtog styringen af det sidst i år 2000, hvor holdet blev omdøbt til Team CSC-Tiscali.

I løbet af 00’erne opnåede holdet store resultater med ryttere som Schleck-brødrene, Tyler Hamilton, Laurent Jalabert og Carlos Sastre, der vandt Tour de France i 2008.

Riis solgte holdet til Oleg Tinkov i december 2013, og Oleg Tinkov har nu annonceret, at holdet lukker efter denne sæson.

Derfor er folk som Alberto Contador og Manuele Boaro frie på markedet efter nytår. Begge to er ryttere, som Bjarne Riis hentede til mandskabet for år tilbage.

Ganske som det er tilfældet med Chris Anker Sørensen. Han kørte for Bjarne Riis fra 2007-2015.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bjarne Riis.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.