Fortsæt til indhold
Cykling

Influencer har fået kritik efter optrin med Pogacar: »Ingen skal finde sig i at blive behandlet som et objekt«

Den forvirrende tv-seance er blevet kaldt sexistisk, og sagen har fået konsekvenser for kvinden, der bliver fulgt af flere millioner på de sociale medier.

Det var et samarbejde, der skulle have skabt grin og fået nogle af Erola Jons’ millioner af følgere til at interessere sig for cykling.

I stedet har den spanske influencer pådraget sig vrede, mens arrangørerne bag Vuelta a Espana bliver beskyldt for at skade dem, der reelt arbejder for at formidle historier fra sporten.

En af dem er Laura Meseguer fra Eurosport, der var hurtig til at reagere efter et omdiskuteret optrin, hvor Erola Jons interviewede cykelstjernen Tadej Pogacar efter slovenerens triumf på 1. etape i den spanske grand tour.