En debat om æstetikken i Tour de France kan skabe store følelser: »Alt det der – fuck det«
Feinschmeckere som Jørgen Leth har et synspunkt, der kan få folk som Kim Andersen til at udbryde, at »vi kan ikke bruge det der nostalgi til noget«.
Jørgen Leth forsøger ikke at skjule sin begejstring. Det handler jo også om et emne, der notorisk bliver påskønnet af filmskaberen og forfatteren.
»Det er skønt at have fokus på lige netop det. Efter min mening er der helt klart en ”rigtig måde” at vinde på, når det handler om Tour de France,« siger han.
For andre er det omsonst at diskutere den slags. Det bliver åbenbaret ved Lidl-Trek-lejren, da Kim Andersen er trådt ud af holdbussen med en notesbog samt den officielle roadbook i hånden inden endnu en Tour de France-etape.